Peter Lundins selvbiografi er fascinerende for de af os, der gerne vil kende også de allermørkeste sider af de mest formørkede sind. - Foto: LUNDE CLAUS

Lige ned i den hidsige debat om ytringsfrihedens eventuelle grænser i Danmark rammer Peter Lundins selvbiografi som en stinkbombe i et parfumeri.

Mange mener ikke, at en straffefange, dømt for så uhyrlige forbrydelser, skal have mulighed for at forklare sig i bogform.

Og det er da også fysisk ubehageligt eksempelvis at læse den firedobbelte drabsmand Lundins beskrivelser af, hvordan han parterede de nedfrosne lig efter den morderiske nat i Rødovre for ni år siden, hvor han myrdede sin kæreste og hendes to sønner.

Skulle bogen så ikke være udgivet? Jo, mener jeg.

For selv om den er grusom, patetisk, klam og ubeskrivelig i al sin selvforherligelse af 'alfahannen' Lundin, en »belæst diplomat« i fængslet ifølge sig selv, giver biografien et ufiltreret indsigt i et sygt, morderisk sind.

Skræmmer og fascinerer
Skal man tro kriminalromaner, film og tv-serier, er vores småborgerlige tryghed omringet af seriemordere, som kun venter på at slippe kniven løs.

Så fænomenet skræmmer og fascinerer os. Lundinbogen er trods alt gjort af et andet stof end romangenren og supplerer således med en anden, virkelighedsnær vinkel. På godt og ondt

Af det sidste kapitel, 'Solen vil skinne igen', fremgår det klart, at morderen ikke fortryder sine handlinger, ikke giver sig af med ærgrelser og i det hele taget forekommer skizofren og farlig i det, han selv kalder »sin narcissisme«.

Brugte 200.000 kroner på ludere
Gennem sine studier i fængslet har Peter Lundin fundet ud af, at begrebet ’psykopat’ slet ikke bruges mere om en sindslidelse, hvorfor det er forkert, at medierne har udstyret ham med den betegnelse. »Jeg kan kun ryste på hovedet af deres uvidenhed«, konstaterer han.

Andre kan ryste på hovedet af mange andre grunde under læsningen, som takket være journalisten Rikke Pedersens interview og modige videreformidling af en potentiel seriemorders tankesæt nu er mulig.

LÆS ARTIKEL Forfatter: Alle andre end Lundin er jo døde

Fascinerende for de af os, der gerne vil kende også de allermørkeste sider af de mest formørkede sind.

Selv om det ikke ligefrem er selvironi eller humor, der præger Peter Lundins skræmmende univers, er det barokt, at manden, der på få måneder efter sin hjemkomst til Danmark, formøblede 200.000 kroner på ludere, samtidig med at han boede hos to forskellige kvinder, mener, at han og den rufferisigtede Anni Fønsby kunne have været et ideelt makkerpar i bordelbranchen.

Ren provokation
Fønsby overlever måske at blive hængt ud med navns nævnelse. Hvorimod det forekommer helt unødvendigt at andre mennesker – hovedsageligt kvinder, der har været i nærkontakt med Peter Lundin – skal nævnes med deres rigtige fornavn og bedømmes af den firedobbelte morder.

En fuldkommen hensynsløs disposition fra et forlag, hvis fremmeste mål synes at være den rene provokation.

Det lykkes så med historien om en mand, der ifølge bogen helt fra sin barndom så gerne ville være kendt og i centrum som musiker, sportsmand eller skuespiller, men først blev det, da han slog en familie ihjel i Danmark. »Fucking ironisk«, som Peter Lundin med isnende kulde konstaterer i sin bog.