På grund af episoden med søhestene rejser drengen og prinsessen på en luftmadras over havet hjem til hendes slot. Han kan få det halve. Så resolut henter prinsessen saven og skærer igennem tårne og spir og flagstang ned til heksene i underetagen.

Nu er de naboer. Og det viser sig, at drengen er så god til at 'regere', at han kan skabe de omgivelser, som hører til godt naboskab. Prinsessen får en masse små kusiner, som hænger i gardinerne.

Kongen og dronningen får joggingtøj under deres søhestekroner. Og endelig dukker drengens forældre op. Nu kan historien begynde.

Forunderligt vedkommende
Det er en lang og svær tekst, som man må tygge på og arbejde med. Ord og begreber er kantede, men på den venlige måde, der indbyder til leg. Til sidst føler drengen sig som »én, der samler sine får«.

Det er lige før, forældrene dukker op. Og dertil boltrer tegneren sig i det, hun kan. Sommer og sandstrand! Der er et himmelsk lys til stede. Billederne er blide, og prinsessens flagrende hårpragt er fuld af poesi.

Tine Modeweg-Hansen er rund og glad og vægtløs, hvor ordene har hjørner. Tilsammen er virkningen forunderligt vedkommende og indtrængende.