Brudeudstyret er i hus, og fremtiden ligger lunt i svinget.

Den unge Maria glæder sig som kun en nyforelsket kan til ægteskabets stille glæder. Men så opdager hun en plet på den ene fod, og verden synker i grus. De bange anelser holder stik, hun er spedalsk.

Sygdommen findes den dag i dag, men diagnosen vækker næppe samme angst hos læseren, som dengang spedalske stod uden behandling og fordømmelsen havde bibelske dimensioner:

Voldsomt fascinerende sygejournal
Billedet af den deforme tigger, der ringler advarende med sin klokke, har symbolets kraft – udstødelse og fordømmelse, tænker man uvilkårligt.

Og det er dette årtusindgamle skræmmebillede, den britiske forfatter Victoria Hislop trækker så effektivt på i sin voldsomt fascinerende sygejournal, spændingsroman og lægeromance i et, ’Øen’.

Tiden er før, under og efter Anden Verdenskrig og stedet er den kretiske by Plaka samt – frem for alt – spedalskhedskolonien på den lille ø Spinalonga.

Et isoleret samfund, som rejsebogsforfatteren maner frem, så hvert et nybagt brød, hver en kalket husgavl og hvert et sår på øens cirka 300 indbyggere bliver håndgribelige, levende elementer i et originalt og fængslende landskabsmaleri.

Endda baseret på et virkeligt forlæg. For Spinalonga var frem til 1950’erne forbudt for raske, en endestation for de stakler, der måtte forlade deres børn, koner eller tilkommende for et liv på evig afstand.

Men her ophører så også enhver forudsigelig elendighed op – og i stedet åbenbarer sig et landsbysamfund med sorger og glæder, bryllupper og (lidt flere) begravelser. Samt et par opvakte læger, der lever op til standens fornemste løfte og bringer den nyeste forskning med til øen ...

Detaljer om sår og salver
Hislop fortællermed autoritativ sans for detaljer om sår og salver, knudrede gevækster, voldsomme smerter og også om alle de spedalske, der slet ikke bærer synlige tegn.

Der skrives ganske enkelt lægehistorie så besættende og øjenåbnende som en rundtur blandt klystersprøjter og syltede fostre på medicinhistorisk museum.

Den spedalske Maria er del af en kringlet historie, der går tilbage til hendes egen moders forvisning til øen og peger frem til en nutid, hvor den unge Alexis er på sporet af den fortrængte familietragedie.

Den historie har mange klichefyldte karakterer og en hel masse ulykkelig kærlighed, hvis læseren er til dét.

Men det er hverdagens møjsommelige gang blandt de udstødte på Spinalonga, der er hele grækenlandsrejsen værd.

FACEBOOKBliv ven med Politiken