Den får ikke for lidt i det forlagsmanifest, som ledsager den første udgivelse fra Løven’s Forlag.

Engang var Danmark »en litterær stormagt«, men nu har »de bærende forlag kastet sig over krimi- og triviallitteraturen«. En sandhed med modifikationer, hvis man ser på forlag som Tiderne Skifter, Klim, Rosinante, Batzer & co og Gyldendal.

Hvad er så modtrækket fra Løven’s brølende forlag? Umiddelbart noget spagt. De to serier, Mesterlige Debuter og Glemte Mesterværker, hvor første udgivelser er en genudgivelse af Charles Bukowskis ’Ekstrabudene’, mens en genudgivelse af Boris Vians surrealistiske roman ’Det røde græs’ (1950, dansk 1983) er tiltænkt rollen som det første glemte mesterværk.

Kras liderromantik og solid druk
Efter at have udgivet adskillige digtsamlinger romandebuterede drukstilisten Bukowski med ’Post Office’ i 1971. Bogen blev oversat til dansk 10 år senere under titlen ’Al magt til ekstrabudene’. Nu forkortet til ’Ekstrabudene’.

Bogen, som Bukowski klaprede ned på en måneds tid, da han omsider havde skippet sit job som postbud for at satse definitivt på en karriere som forfatter, beskriver ligefremt og med smuk økonomi hans alter ego Henry ’Hank’ Chinaskis tid som ekstrapostbud og postsorterer i Los Angeles.

Et liv i opslidende rutine krydret med kras liderromantik, solid druk og flittige ture til galopbanen. Det stærkeste ved ’Ekstrabudene’ er dens beskrivelse af rutinearbejdets hæslige limbo i tjeneste hos De Forenede Staters Postvæsen og forfatterens vaklen mellem jobsikkerhed og kunst.

Hvad angår beskrivelsen af druk, sex, eskapader og udviklingen af en særlig ubarberet følsomhed med fartstriber i underbukserne, blev Bukowski endnu bedre i de efterfølgende romaner ’Alt forefaldende arbejde’ (’Factotum’), ’Kvinder’ (’Women’) og ’Ham on Rye’ (’Med det hele’).

Skulle man have udgivet Bukowski på en måde, som ville have gjort en reel forskel, så er det kun en mikroskopisk sjat af Bukowskis mange, sejlivede digte, der er blevet oversat til dansk.

FACEBOOKBliv ven med Politiken