Måske skal vi helt til Norge for at finde kriminøglen, når det gælder bøger til store børn og unge?

Kjetil Johnsen har i hvert fald sat en høj standard med serien om ’4 veninder’. Den er effektiv. Han fortæller som en fyrværkeridepotbestyrer. Og nu er det High Noon midt om natten ude på dæmningen ved Dypdal. ’Et liv efter døden’ er tiende og sidste bind.

Det var værd at vente på.

Springer udenom genforeningen
De fire veninder er nu blevet til tre plus en barnevogn.

I virkeligheden skal bogen fortælle om deres kejtede genforening på Peppes pizzeria, efter at de fleste af gåderne er blevet løst i forrige bind.

Men Kjetil Johnsens metode består i at springe frem og tilbage imellem tider og steder, så de dunkle begivenheder på dæmningen kommer til at stå i forskellige skær.

Er Katie ond? Hvem klippede hul i hegnet, hvor det går lodret ned? Hvor har Nick pistolen fra? Så det er klart, at overvågningsfyrene i deres kontrolrum kan aflevere bogens første sætning: »Det var fandens!«.

Hemmeligheder og løgne
Og der er mere hævn i posen.

Som bekendt har Beates far en affære med Dinas mor, samtidig med at han sælger piller i området. Den russiske mafia nede fra Oslo kommer indover, men der bliver også tid til at beskæftige sig med Thors problemer med for tidlig sædafgang.

Der bliver skruet på alle knapper. Somme tider lidt for hastigt, men det er vel for ikke at tabe nogen undervejs. Det er også Twin Peaks på norsk, for efterhånden som man lærer pigerne og lillebyen at kende, kommer de mange hemmeligheder og løgne til syne.

Ikke mange går fri.

Titlen er i vejen
Af de fire - nu tre - piger er Beate nok den mest interessante. Men det er forbløffende, hvorledes Kjetil Johnsen med få anmærkninger får tegnet et billede af de mange medvirkende.

Der er knirkende linoleum hjemme hos Sigrid og Werner, hvor pigen Eline med »de usædvanlige evner« og den hemmelige herkomst bor. Forfatteren holder det overnaturlige på et minimum, men man er aldrig helt sikker.

Seriens titel – '4 veninder' – vil nok halvere kredsen af potentielle læsere. Det er synd. For bøgerne er ellers spændende nok, og så kan man undervejs lære noget om piger.

FACEBOOKBliv ven med Politiken