Visse hærdede tintinologer kan uden videre huske cifrene i telefonnumre og på nummerplader i de forskellige Tintin-bøger.

Helt så hårdnakket er jeg ikke, men kan dog nok være en hård nød at knække i en amatørudgave af en Tintin-quiz. Så på en måde burde jeg vel være oplagt målgruppe for Philippe Goddins ’Hergés liv og værk’. Men ak, her må jeg konstatere, at mit nørd-gen slet ikke slår til!

Eller også er det noget andet, der er galt?

I første bind følger vi lille Georges Remi fra hans første sæt matrostøj og første par spejderdrengebukser, til han som den berømte tegner Hergé laver ’Det knuste øre’ i 1937. Indtil 1929 får vi historien om den lille tegnedreng, der så hurtigt blev større, at han allerede debuterede som 14-årig. I en alder af 18 kunne han forsørge sig selv som tegner.

Hjælp fra det stumme H
Det var en flittig ung mand, som i diverse katolske publikationer udviklede og finpudsede et stort naturtalent og blev en raffineret behersker af et stort teknisk udtryksregister.

Spas og gas for de små, giftige politiske satiretegninger for højrefløjen, opbyggelige budskaber, ølreklamer og logoer.

Føljetonen med Tintin-forløberen Totor. Georges Remi kunne det hele. Også bytte om på sine initialer, så R.G. blev til Hergé med hjælp fra det stumme H på fransk.

Fra 1929 skifter fortællingen karakter. Tintin bliver ’født’, og fra da bliver Philippe Goddins tekst et parallelt forløb, hvor Hergés liv og ’værket’ Tintins eventyr flettes sammen.

Det er en ualmindelig dødssyg idé. Hergés liv er i sig selv sådan set ikke vanvittigt ophidsende, men det er dog langt mere interessant end at læse referater af Tintins eventyr i USSR, Congo, Amerika og Asien (’Faraos cigarer’ og ’Den blå lotus’).

Enerverende projekt
Fremgangsmåden er ikke uden pointe.

Man får en fornemmelse af, hvordan historierne blev til som føljeton. Men pointen kan slet ikke opveje det enerverende i projektet.

Det kunne alt sammen have været til at bære, hvis ikke Philippe Goddins gennemgang havde været så uinteressant som tekst. En underlig blanding af museal opremsning og friskfyragtigt tonefald.

Udgivelsen har bestemt relevans.

Hergés liv og værk bliver ganske rigtigt sat ind i en sammenhæng. Man får en del interessante ting at vide.

Som f.eks. at Hergé brændte for at lade Tintin komme til Amerika, men måtte vente, fordi hans katolske arbejdsgiver insisterede på, at Tintin først skulle til Congo for at hylde missionærernes indsats dér!

Men generelt har analyserne ikke de store ambitioner om at tilføre synet på Hergé eller Tintin nye perspektiver. Det er arvegods, som omgås med samme varsomhed som Ming-vaser.

Illustrationernes verden
Eftersom udgiveren er den strikse ophavsretsfæstning Moulinsart (Møllenborg), er illustrationsmaterialet rigt.

Bogen er en overdådig rundtur i illustrationernes verden med Hergés visuelle vifte som pennefører, men det fotografiske arkivmateriale er i sammenligning overraskende spagt.

Man kunne med fordel have gjort meget mere ud af at ’krydsklippe’ mellem Tintin og den verdensvirkelighed, Hergé så detaljeret lod sig inspirere af.

Alt i alt er det derfor, som om jeg godt kan styre den neglebidende spænding i ventetiden på næste bind. Forude venter ganske vist i bind 2 den for Hergé så omstridte besættelsestid.

Men det bliver næppe Møllenborg & co., der kommer med chokerende, nye afsløringer i den anledning.