Vi var en del, der følte et stik i hjertet, da sidste side i Arne Dahls ’Himmeløje’ var vendt og serien om folkene i specialenheden A-gruppen dermed slut, og den besynderlige og fortænkte slutvignet ’11’, der i en Dekameronsk ramme efterslukkede den ekstremt vellykkede krimidekalog, øgede kun tristessen.

Siden har spekulationerne om, hvad man mon kunne forvente sig fra Arne Dahls hånd kørt på højeste blus: Ville han hellige sig sit litteraturvidenskabelige forfatterskab og atter påtage sig sin ægte sociale identitet som forskeren Jan Arnald?

LÆS OGSÅArne Dahl er krimigenrens Michael Laudrup

Ville han monstro tage hul på en ny krimiserie? Ville han hvile på laurbærrene, tælle pengene og være konsulent på de uundgåelige filmatiseringer (som vi i øvrigt venter med spænding på; så tag jer sammen, filmfumlere og tv-producenter).

Eller ville han skifte spor og begynde at skrive romaner uden krimiplot?

Skandinaviens Stephen King
Hvis man skal tage denne pamflet som strømpil for noget som helst, så tyder den på, at den gode Dahl/Arnald agter at forsøge sig som Skandinaviens svar på Stephen King, den store amerikanske gyserforfatter og manden bag nyklassikere som ’Carrie’, ’Christine’, ’Opgøret’ og ikke mindst den monstrøse ’Det mørke tårn’, der omfatter syv bind.

Og det kan han sådan set godt gøre. For uden på nogen måde at omdefinere eller for den sags skyld forny den gotiske genre, så viser han tydeligt – han er jo også ekspert i litterære genrer – håndelag for den type litteratur.

Og desuden ligger der en stor udfordring i at få gyset ind i salonvarmen i samme omfang, krimigenren er kommet det.

Et hjemsøgt hus
Historien i ’Ghost House 2.0’ er ikke stor: Den unge nyuddannede tv-tilrettelægger Mikaela søger et job hos et smålurvet produktionsselskab, der mangler en til at funke deres spøgelsesrealityshow ’Ghost House’ lidt op, efter at den oprindelige ankerperson bogstaveligt talt rendte af pladsen.

Hun siger ja tak til jobbet og glæder sig til at tage hul på et rigtigt liv efter at have været i kløerne på en eller anden type kristen sekt; håber ligefrem på, at der kan blive plads på produktionen til en af hendes gamle venner, som er komponist.

Da hun går i gang med at rydde op på det kontor, hun får tildelt, og som hendes forgænger i embedet tidligere havde, finder hun nogle dvd’er med materiale og uafsluttede programmer i serien, der sender hende til et ganske bestemt hjemsøgt hus.

Og huset viser sig selvfølgelig at rumme frygtelige historier og hemmeligheder, og bizarre hændelser finder sted. Det bliver faktisk rigtig uhyggeligt på den absolut nervepirrende måde. Uuuuhhhhhhh.

Uforpligtende underholdning
Dahl skriver sikkert og godt, og han forstår at administrere informationsdoserne, således at læseren forholdes viden lige indtil det sidste, hvor oplysningerne til gengæld falder som en damphammer i bevidstheden. Handlingen er stramt bygget op og forløses fint.

Men det er en bagatel, og man savner måske lidt mere psykologisk kød på hovedpersonen. Endvidere er der elementer, som overrasker på en dårlig måde og gør konstruktionen for tyk.

Ikke desto mindre er denne lille bog god uforpligtende underholdning, hvis man savner noget at slå en lørdag eftermiddag ihjel med og ikke bryder sig om dansk divisionshåndbold.