Superhelten Uterus Man (’Livmoder-mand’) foretager ikke sine heltegerninger på Jorden eller i det ydre rum, men derimod inde i menneskekroppen, hvor den intetkønnede helt kæmper mod infektioner og skadelige cellemutationer.
Som mange andre superhelte har Uterus Man en række fantastiske hjælpemidler. De tager alle udgangspunkt i det kvindelige underliv: et hygiejnebind-skateboard, et XY-kromosom-våben, ovum-lysbølger, navlestrengspisken og moderkage-kraftfeltet. Og ikke mindst det vilde køretøj ’bækkenstridsvognen’, der er formet som en bækkenknogle, men har en rygsøjle med kranium vedhæftet som våben – og så det mest provokerende: baby-våbenet, et nyfødt spædbarn i en navlestreng, der i kamp svinges som en lasso og slår alt ud på sin vej.



























