Annonce
Mad 27. apr. 2011 KL. 11.57

Kysters kokkeskole: Sådan tilbereder du en lækker marineret lammekølle

Kokken Carsten Kyster viser her, hvordan man tilbereder en lammekølle med rosmarin, hvidløg og citron

1 lammekølle u/ben
1 økologisk citron
6 kviste rosmarin
4 fed hvidløg
4 spsk oliven olie
salt
sort peber

Sådan gør du
Skræl skallen af citronen med en tynd skræller og pres saften derfra.

Hak citronskal, rosmarin og hvidløg fint og bland det sammen med citronsaft, olie, salt og peber.

Rids lammekøllen godt indeni og udenpå. Smør lammet godt ind i rosmarin marinaden og bind den sammen med kødsnor. Steg lammet i en forvarmet ved 190-200 grader i ca. 60 minutter, dæk evt. kødet til med sølvpapir, hvis det bliver for mørkt. Stegen skal være rosa farvet og saftig i kødet. Steg evt. med et stege termometer, indtil stegen har en midter temperatur på 60 – 62 grader. Lad stegen hvile i 15 minutter.

Skær stegen i skiver og server med nye kartofler, grønne asparges og en skøn salat.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer