Annonce
Vi guider 28. mar. 2011 KL. 13.26

Vi guider Det nye ukrudt skal spises

Både mælkebøtter og bellis, som findes overalt i Danmark, titter frem på lige nu. De er gode i lette retter, hvor de giver let bitterhed og friskhed.

Vi guider

Ud i naturen – ind i køkkenet

Ud i naturen
En af grundtankerne bag Claus Meyers nye kogebog ’Almanak’ er, at vi skal ud i naturen og høste de råvarer, der er i sæson. Derfor kan man med naturvejleder Søren Espersen og en kok fra Meyers Madhus hver måned i 2011 gå på jagt efter naturens råvarer.

12. marts går turen til Vestvolden, hvor der skal ledes efter forårets første spæde vilde urter som mælkebøtter, bellis, brændenælder, skvalderkål, løgkarse, de første spæde løg og martsviol.

Der vil blive lavet pesto af de vilde urter, kogt brændenældesuppe, drukket brænde-ale og brygget te på de vilde urter.

Se mere på www.almanak.nu.

Ind i køkkenet
De gastronomiske udflugter følges op af et madlavningskursus, som udnytter råvarerne fra udflugten. På kurset 14. marts parres de tidlige vilde urter således med forårslam, stenbiderrogn, muslinger og fladfisk.

Se mere på www.almanak.nu.

I milde vintre kan man finde de første mælkebøtteblade under hækken, i køkkenhaven eller på engen allerede i februar.

Og fra marts følger bellis, eller tusindfryd, som den også kaldes, efter. Kig især på græsplæner og tilgrænsende bede, hvor der ikke bliver luget alt for flittigt.

De færreste er nok i tvivl om mælkebøttens udseende. De spæde skud er en lille roset af takkede, lysegrønne blade – den er let at finde, hvor jorden er bar – og hvis man er i tvivl, kan planten kendes på den hvide mælkesaft, der kommer frem, når man plukker et blad. Selv om der er 1.000 småarter af mælkebøtte med hver sit udseende, er det nok at vide, at det er en mælkebøtte, når man skal spise den.

LÆS GUIDEPluk din egen middag i grøftekanten

Det er lige nu og i det spæde forår, mælkebøtten er bedst: Smagen er behageligt bitter, så længe bladene er unge – ældre blade smager kraftigere.

Løfter om forår
En mælkebøttesalat varsler forår og giver løfter om nært forestående tider med bunker af nye, friske salater og grøntsager. Vend dem f.eks. med brødcroutoner, stegte tern af flæsk, lidt valnødder og en god vinaigrette.

Bellis kan være lidt sværere at finde, når den ikke er i blomst, men selv om vinteren kan man være heldig, at den blomstrer – især fra marts folder den sig dog rigtig ud på vores græsplæner. Planten danner en lille vintergrøn roset af ægformede blade med små takker, og den lille hvide blomst med den gule blomsterbund sidder på en 5-15 cm høj stilk.

LÆS GUIDENyd kørvel i massevis

Bellis er god i både frugtsalat og fløderand, men den er også fin i det salte køkken. For både bellis og mælkebøtter gælder det, at de er gode i salater, lette grønsagsretter, til fisk, skaldyr og fjerkræ, da deres spæde friskhed og bitterhed passer godt sammen med let mad.

De giver retterne duft, aroma, smagsforstærker, bitterhed og friskhed lidt på samme måde som citronsaft og revet skal kan.

Prøv f.eks. grillede jomfruhummer med en god salat af mælkebøtteblade og bellis, vendt med lidt koldpresset rapsolie og et par dråber æbleeddike, eller bagte nye gulerødder vendt med mælkebøtteblade, fint hakket skalotteløg, lidt olie og eddike salt friskkværnet peber, sprøde rugbrødscroutoner og bellis.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer