Fakta

RikkeMaija er aktuel som frontfigur i Kvicklys kampagne for supermarkedets nye koncept Nem Aftensmad.

Du kan møde RikkeMaija i 16 udvalgte varehuse i denne og næste uge, hvor du kan booke en gratis mini sundhedssession med hende og få hjælp til at kickstarte de sundere vaner.

Se mere på www.facebook.com/kvickly

En travl hverdag får mange familier til at søge til mindre sunde alternativer, når det kommer til aftensmaden.

Sundhedscoach RikkeMaija har en række konkrete råd til nogle af de mest almindelige fælder, som mange ryger i, når der skal aftensmad på bordet.

1. Ups, maden kom igen for sent på bordet
Det kan knibe med at få maden på bordet, inden sulten melder sig - og det betyder som regel småspisning helt frem til måltidet.

»Hvis du spiser sen aftensmad, er der stor risiko for, at du når at blive så sulten, så du i stedet går og snacker hele eftermiddagen - og får alt for mange kalorier. Når du spiser sent på aftenen, vil du desuden have svært ved at nå at forbrænde det, du har indtaget, og du kan derfor risikere at tage på i vægt«, forklarer RikkeMaija.

Hun råder derfor folk til at undgå fælden ved at tage et mindre mellemmåltid tidligere på dagen.

SE GUIDELav snacks til ulvetimen

»Tag et stykke groft knækbrød med marmelade, hvis du får lyst til noget sødt - dog ikke fem minutter før spisetid, men gerne om eftermiddagen for at tage kagetrangen. Et andet alternativ er gulerødder, som du kan småspise lige så tosset, du vil«.

Er man i tvivl om, hvornår mellemmåltidet senest skal spises, går tommelfingerreglen på, at man cirka skal spise enten et hovedmåltid eller et mellemmåltid med 2-3 timers mellemrum.

2. Proteiner er vigtige, så der skal være kød i aftensmaden
Mange tror fortsat, at et klassisk aftensmåltid skal være bygget op efter modellen kød, kartofler og sovs - men det behøver det bestemt ikke, hvis man spørger RikkeMaija.

»Hvis du spiser kød for at få de mættende proteiner, kan du sagtens få dem fra andre fødevarer, såsom æg, fisk og grøntsager, forklarer hun og fortæller desuden, at kroppen er længe om at nedbryde kød - især rødt kød. Det kan derfor være sundt med en pause fra kødet i ny og næ.

Temadage kan i følge RikkeMaija være løsningen.

»Undgå fælden ved at variere din kost og eksempelvis dele dagene op i hver deres tema. Prøv med én fiskedag, én grøntsagsdag og én suppedag. På den måde tvinger du dig selv til at tænke i alternative baner, når du skal planlægge dine måltider«.

3. Smør eller margarine er nødvendig i madlavningen
Mange danskere, især mænd, steger deres mad i margarine eller smør i stedet for i olie.

»Vi er lidt konservative, når det kommer til smør, men her kan du virkelig gøre en forskel i din sundhed, uden at skulle ofre for meget. Tænk over, hvor du helst vil undvære din smør: på brødet eller på panden? De fleste vil nok bedst kunne undvære smørret på panden, og du vil også opdage, at olien giver din mad ekstra, dejlig smag«, forklarer RikkeMaija.

LÆS ARTIKELNordjyder spiser margarine, mens københavnere er til olivenolie

Hun foreslår blandt andet olivenolie og kokosolie.

»Disse olier indeholder mange gode fedtstoffer, som kroppen kan bruge - til forskel fra smør og margarine. Vi skal ikke have så meget fedt fra mejeriprodukter, da det er med til at give os hjerte- og karsygdomme«.

4. Det tager lang (for) tid at lave ordentlig aftensmad
Det kan være fristende at smutte ned forbi pizzeriaet på vej hjem - så slipper man for at købe ind og lave mad, og maden kommer på bordet i løbet af ingen tid.

»Men du får intet sundt ud af det måltid. Det er helt i orden engang imellem at købe pizza, men det må ikke være ugentligt. Og det behøver absolut ikke at tage flere timer at lave mad«, siger RikkeMaija.

SE GUIDELav en sund og billig madplan - uden at gå kold

Fælden kan undgås gennem planlægning.

»Hvis du ved, at du ikke har tid til at lave mad i morgen, så prøv at lave maden i dag, så du nemt kan varme måltidet op i morgen. Som alternativ til pizzaen kan du også smøre dig selv en rugbrødsmad, det er både sundere og billigere. Sørg for altid at have rugbrød og æg i køkkenet, det kan du komme langt med. Gå ellers efter opskrifter, som er nemme at lave, men som stadig har masser af grøntsager«, råder hun.

5. Vi spiser altid det samme til middag
Alle familier har et arsenal af opskrifter, der går igen uge for uge, måned for måned, år for år. Opskrifter, der sidder på rygraden og er nemme at lave.

»Det er selvfølgelig dejligt, at du har noget at vælge imellem, men der skal variationer til. Også selvom det er svært at finde på nye retter, især når du har helt styr på, hvordan de gamle skal laves«, siger RikkeMaija.

Det er derfor vigtigt at indsamle inspiration til andre opskrifter, når man støder på dem. Mange supermarkeder (eksempelvis Kvickly, Føtex og Rema1000) har nemme opskrifter liggende klar enten i butikken eller på deres hjemmesider, men RikkeMaija foreslår også, at man bruger sit netværk.

»Prøv at ringe til en veninde eller til din mor og spørge, hvad de skal have. De kan dele ud af deres favoritopskrifter og inspirere dig til nogle nye retter. Måske har de endda nogle gode sundhedstips, som du kan bruge«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken