Steffen Brandt er født 14. juni 1953. Han voksede op i ’mellemlaget’, i et hjem med klaver, storesøster og lillebror. Det første barndomshjem lå på Trygsvej. I en forstad til Aarhus.
Min tidligste erindring er, hvad man kunne kalde en lykkelig barndom. Om den så virkelig var lykkelig, når det kommer til at stykket, det må man jo prøve at finde frem til, efterhånden som livet udfolder sig.
Som barn var jeg et meget følsomt gemyt. Genert. Enspænder. Holdt mig for mig selv og var ikke så god til at gå ind i nye sammenhænge. Det var ikke et problem for mig, egentlig. Jeg havde det fint med bare at sidde ude i bilen. Men jeg tror, mine forældre har været bekymrede for mig. Det må de have været. Min storesøster og min lillebror var slet ikke ramt af det på samme måde.
Jeg havde en meget fantastisk farmor, sådan en sværmerisk natur, som – helt uden for tiden – gik på højskole og læste bøger og selv skrev. Det gik så i arv til min far. Han skrev lejlighedssange til alle familiefesterne, dagbøger, breve. Han var den, der stod på kassen og samlede familien ved at sige noget, der både var vittigt, og som stak lidt dybere.
