Tegning:  Anne-Marie Steen Petersen Selv om han ikke hører til de højeste i dette samfund, har Gregers Dirckinck-Holmfeld altid været en, man lagde mærke til. Hvad enten han – som nu – er mand for nogle af landets bedste, mest velskrevne og bedst kvalificerede teateranmeldelser – eller han trådte frem med humor, viden, stil, kultur og frækhed på tv-skærmen.

Måske fordi Gregers med det lidt uregerlige efternavn altid har villet noget med det, han laver.

Lad os starte med efternavnet. Det stammer fra en hollandsk forfar, som blev adlet med titlen friherre, det svarer lidt til greve. Men det er mange herrens år og generationer siden, og da der ikke fulgte store jordbesiddelser med titlen, har Gregers, som vi for nemheds skyld er på fornavn med, bare i almindelighed holdt sig på jorden, samtidig med at han altså rager op.

Og på trods af den fine afstamning var Gregers’ direkte ophav noget så pænt og borgerligt som antikvarboghandler på Frederiksberg. Så der var almen dannelse med hjemmefra. Efter studentereksamen, hvor han i øvrigt supplerede lommepengene med at synge i kirkekor til begravelser, havde Gregers en plan om at blive operasanger.

Noget ved medierne
Det blev dog i første omgang til, at han studerede musikvidenskab.

Og da der stadig var behov for penge i kassen, blev han freelancemusikanmelder på det hedengangne dagblad Dagens Nyheder. Og mediepåvirkningen var så kraftig, at det endte med, at han i omkring 60 år er blevet hængende.

Man kan da vist roligt sige, at han har præget medierne afgørende i alle disse mange år. Mest kendt har Gregers nok været i de 23 år, han var et iøjnefaldende ansigt i DR.

Han satte sammen med sin makker, Hans Georg Møller, kendt som Gorm, nye normer for tv-programmer med Kanal 22, et bredt anlagt program med en inciterende blanding af underholdning og journalistik.

Tilbage til Ekstra Bladet
De to demonstrerede en evne til at gøre selv tunge emner som atomfaren levende og underholdende – og samtidig oplysende. Programmet dannede senere forbillede for en af TV 2’s største succeser, Eleva2ren.

Dog ikke med Gregers som vært, han blev på DR og lavede programmer som ’Her er dit liv’ og ’Dilemma’. Inden de mange år i DR var Gregers musikkritiker på Ekstra Bladet.

I DR levede Gregers op til sin titel som friherre. Han havde sin egen mening om form og indhold, og da han ragede uklar med Danmarks Radio, vendte han tilbage til Ekstra Bladet i 1995 som musik- og teaterkritiker. Her satte han i høj grad præg på bladet med sine anmeldelser, der på én gang var indsigtsfulde, letforståelige og oplysende.

Ragede uklar med Engell
I 2007 viste Gregers endnu en gang, at han havde sin egen mening. Bladets daværende chefredaktør, Hans Engell, ønskede at nedprioritere teateranmeldelserne og efterspurgte i stedet interview med mennesker fra kulturlivet.

Men da Hans Engell fjernede et interview med skuespilleren Lone Hertz med forklaringen, at han ville have »kød, blod, sex og sorger«, syntes Gregers ikke rigtig, der var nogen grund til at fortsætte på det blad. Så han forlod Rådhuspladsen og gik til Børsen, hvor der var større mulighed for seriøsitet.

Det er ikke bare døgnmedierne, der har nydt godt af Gregers’ viden og formidlingsevne. Han har adskillige bøger bag sig, har bl.a. skrevet ’Den nye danmarkskrønike’ I-III, en fortsættelse af Paul Hammerichs Danmarkskrønike, ligesom han i 2003-04 udgav Ekstra Bladets 100-års historie. Ligeledes har han beskæftiget sig med Københavns historie.

Stadig i fuld gang
Han er bestemt ikke blevet mere stille med årene. Den myreflittige mand ser stort set alt, hvad der er af teater i dette land, dog ikke børneteater.

Og han anmelder flittigt på sin egen hjemmeside, gregersdh.dk. Her bliver man både underholdt og vejledt. I avisens billedarkiv er der også beviser på mandens umættelige teaterinteresse. Der er myriader af billeder fra teaterpremierer. Og altid i selskab med hans kone, Grethe, børnebogsforfatter.

Det var jo i fjernsynet, han blev rigtig kendt. Og ser han fjernsyn nu? Ikke meget. Han er jo som regel i teatret.