Der er ingen tvivl om, at 40 sekunder i Shrine Civic Auditorium i Los Angeles 11. april 1988 står som højdepunktet for Gabriel Axel i en lang og ganske usædvanlig teater- og filmkarriere. I de nøje afmålte 40 sekunder fik han nemlig lov til at takke for Oscarprisen, der var den første overhovedet til en dansk spillefilm. Det var hans filmatisering af Karen Blixens fortælling 'Babettes gæstebud', der blev hædret med den prestigefyldte amerikanske statuette. Oscarprisen - eller rettere forhistorien til den - er egentlig ganske symptomatisk for det liv, som Gabriel Axel har levet og stadig lever i kunstens verden. Hele 14 år skulle der gå, før han fik endelig fik overbevist Det Danske Filminstitut om, at der var potentiale til en fantastisk film i Karen Blixens fortælling om en landflygtig fransk kok, der havner som husholderske i et provinsielt, religiøst miljø. LÆS OGSÅDanmarks første Oscar-vinder: Folk begyndte at sige 'De' til mig Filmkonsulent efter filmkonsulent gav afslag, indtil Claes Kastholm kom til og så mulighederne. Og sådan har det været gang på gang i Gabriel Axels karriere. Der har skullet kæmpes for projekterne, og ikke mindst når ambitionerne har været rettet mod den mere seriøse genre, og der skulle argumenteres mod et delvist selvforskyldt image som manden, der mest er til det muntre, til folkekomedierne. Filmanmelder Morten Piil har karakteriseret ham som »den sejeste overlever«, og det må man give ham ret i. En anden betegnelse, der er blevet hæftet på Gabriel Axel er 'den frankofile elegantier'. Det tilnavn skyldes ikke blot hans charmerende og generøse fremtræden, men også at han hele sit liv har haft en kulturel- og arbejdsmæssig aktie i både Danmark og Frankrig. Den sejeste overlever Han er nok født i Aarhus, men voksede op i Paris, hvor faren havde en fabrik. Han kom dog til Danmark som teenager, blev udlært møbelsnedker, men ville være skuespiller og blev uddannet på Det Kgl. Teaters Elevskole 1942-45. Barndomsbyen Paris trak igen, og han fik en række roller på teaterscenen. Men fremtiden lå ikke på scenen, men bag som instruktør. Han var med i den spæde begyndelse på dansk tv-dramatik og instruerede hele 55 tv-spil for Danmarks Radio i perioden 1951-68. I samme periode instruerede han også en række forestillinger på de københavnske teatre.
Og så fik han i 1955 en meget lovende debut som spillefilminstruktør med det socialrealistiske drama 'Altid ballade' med en forrygende Sigrid Horne-Rasmussen som brav arbejderkone på Nørrebro. Stadig et gensyn værd. Men herefter blev der noget længere mellem ros fra anmelderne. Der skulle brød på bordet til den store familie i Bagsværd, så Gabriel Axel kastede sig over folkekomedien - 'Guld og grønne skove', 'Flemming og Kvik', den erotiske komedie 'Det tossede Paradis', 'Tre piger i Paris', vikingesagaen 'Den røde kappe', den satiriske 'Det kære legetøj' og episodefilmen 'Amour'. Samtidig vedligeholdt Gabriel Axel skuespilfærdighederne ved lejlighedsvis at optræde i biroller i film - som f.eks. fransk politimand eller soldat - og en enkelt hovedrolle som Marcel de Sade i filmen 'Jeg - en markis'. Set verden over Nogle pjattede film om familien Gyldenkål var i bogstaveligste forstand ved at gøre kål på hans karriere som instruktør, så i midten af 1970'erne drog Gabriel Axel igen til Frankrig, hvor han meget succesrigt stod for en række seriøse tv-film og tv-serien 'Himlens søjler' af Bernard Clavel. Først ti år senere gav 'Babettes gæstebud' ham et dansk (og udenlandsk) filmcomeback. Men som nævnt var vejen frem til realisering yderst problematisk. En filmkonsulent, Peter Poulsen, udtalte ifølge datteren Karin Mørchs biografi 'Gabriels Gæstebud - portræt af en filmmager' således: »Der er ikke et kvarters film i det lort«. Det var der som bekendt. LÆS OGSÅGabriel Axel hædres på filmfestival Med stjerneskuespillere som franske Stéphane Audran, svenske Jarl Kulle og Bibi Andersson og danske Bodil Kjer og Birgitte Federspiel gik filmen om livets rigdom, glæder og sand kunst sin sejrsgang verden over, også på filmfestivalen i Cannes, hvor den fik stor omtale efter visningen i det prestigefyldte program Un Certain Regard. En pudsig detalje er, at selve gæstebuddet faktisk kun varer 12 minutter i filmen. Højstående fans Og 'Babettes gæstebud' har stadig et liv på tv-stationer og på dvd. Pave Johannes Poul II havde filmen som en af sine favoritter, og den nye pave Frans har udråbt den til sin yndlingsfilm. En økonomisk tvist er også opstået her 25 år efter premieren. Et amerikansk filmselskab, der i sin tid købte rettighederne, vil ikke af med procenter af indtægterne, som Gabriel Axel ifølge europæisk rettighedslovgivning har krav på. Oscarstatuetten betød, at Gabriel Axel fik international finansiering til sin livsdrøm om at filmatisere den danske historiker Saxos beretning om den danske prins Amled - den beretning, der senere inspirerede Shakespeare til dramaet 'Hamlet'. 33 mio. kr. fik Gabriel Axel til filmen 'Prinsen af Jylland' fra 1995 med internationale stjerner som Gabriel Byrne, Hellen Mirren og Christian Bale. LÆS OGSÅHer er de danske Oscar-vindere gennem tiden Den blev imidlertid hverken publikums- eller anmeldermæssigt en succes. Det gjorde heller ikke kærlighedsdramaet 'Christian' fra 1994 eller Gabriels Axels seneste, kunstnerisk meget ambitiøse film 'Leïla' fra 2001, der også et kærlighedsdrama udspillet i Marokko, men næsten uden dialog. Filmene indrammer en af Gabriel Axels fremmeste kvaliteter som instruktør: at få det bedste ud af skuespillerne. Forløbet har dog ikke slået Gabriel Axel ud. Trods sin høje alder arbejder han fortsat på at få filmatiseret endnu en af Karen Blixens fortællinger, 'Héloïse', som han har et færdigskrevet manuskript til. Om han får penge til den, og om kræfterne kan slå til, kan kun tiden vise, men indtil da frekventerer Gabriel Axel trods rygproblemer ganske ofte de københavnske biografer for at se de nye film. Thomas Vinterbergs 'Jagten' er han f.eks. begejstret for.
