Annonce
Annonce
Økonomi

London-professor sår tvivl om den nordiske ligheds levedygtighed

Den økonomiske og politiske ulighed vokser hurtigt i de rige lande.

De rige i de rige lande bliver ikke bare rigere i et ufatteligt hurtigt tempo, de har også stjålet den politiske dagsorden fra vælgerne.

Det er på kort formel den advarsel, professor Robert Wade fra London School of Economics, havde med til et overfyldt auditorium på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) forleden.

DIIS havde måtte melde udsolgt til et tema, der for et par år siden ikke havde trukket ret mange økonomer eller politikforskere væk fra deres skriveborde.

Vi må vælge
Ikke fordi emnet er nyt.

Robert Wade, som Politiken mødte inden foredraget, ynder at citere den afdøde amerikanske højesteretsdommer Louis Brandeis (1856-1941), der sagde:

»Vi er nødt til at vælge. Vi kan få demokrati, eller vi kan få rigdom koncentreret i hænderne på nogle få, men vi kan ikke få begge dele«.

LÆS OGSÅ5 familier i Storbritannien er rigere end landets 20 procent fattigste

Så det er vigtigt for eksempel for de socialdemokratiske partier at få ændret den politiske dagsorden, så man taler mindre om skat på indkomst og mere om skat på formuer og arv

Robert Wade, professor fra London School of Economics

Selv siger Wade, at »hvis vi ser bort fra de nye OECD-lande Chile, Mexico og Israel, er uligheden i de rige lande størst i USA og Storbritannien. Den er mindst i Skandinavien og andre nordvesteuropæiske lande, men I kan ikke være sikre på, at den fortsætter med at være det«.

»I USA har den rigeste 1 procent af befolkningen 23 procent af al indkomst – sidst i 1970’erne var det blot 9 procent. Koncentrationen af både indkomst og formue vokser«.

Størst stigning under Obama
Statistikken viser, at den rigeste procent af amerikanerne under præsident Bill Clinton fik 45 procent af væksten i landets samlede indtægter.

I årene under præsident George Bush voksede det til 65 procent, og under præsident Barack Obama har det siden 2009 været hele 95 procent.

LÆS OGSÅDe rige skummer fløden i vækstlande

Professor Wade, der forsker i økonomisk vækst, indkomstfordeling og fattigdom, taler om, at de rige vestlige lande ikke længere er demokratiske i traditionel forstand, men plutokratiske.

»Flere af de moderne demokratier – især i USA er det tydeligt – er styret af de rige. De rige betaler de politiske partiers – eller vigtige politikeres – valgkampe, og derefter er de valgte naturligvis villige til at lytte til dem«, siger han.

»På den måde er vælgerne i midten, som ellers ifølge den herskende forskning i statskundskab er det centrale i vore dages valg, sat ud af spillet. Efter valgene bestemmer de rige den politiske dagsorden«.

Mindretal bestemmer

Han nævner en indsats mod arbejdsløsheden og indførelse af mindsteløn som eksempler på de riges indflydelse.

78 procent af almindelige amerikanske vælgere støtter tanken om, at den lovlige mindsteløn skal være så høj, at en almindelig fuldtidsansat lønmodtager kan leve af den.

LÆS ARTIKELKinesiske milliardærer stortrives i landets politiske organer

Blandt vælgere med en årlig indkomst på en million dollars (cirka 5,4 millioner kroner) er det kun 40 procent.

Endnu større er forskellen på spørgsmålet, om regeringen i Washington skal sørge for, at alle, der ønsker et job, også kan få arbejde.

Det synes kun 19 procent af de rige om, mens 68 procent af de almindelige vælgere støtter det.

»Amerikanske politikere er blevet så afhængige af økonomiske bidrag til deres valgkampe, at de bagefter er mere tilbøjelige til at lytte til deres bidragydere end til vælgerne. Så derfor sker der ikke noget med de to emner, der ellers optager netop vælgerne i midten«.

LÆS OGSÅØkonomisk lighed giver højere velstand

Men den voksende økonomiske ulighed er også et problem for folkesundheden og omfanget af sociale problemer.

»Forskningen viser tydeligt, at større økonomisk ulighed skaber større problemer i bunden af samfundet. Ikke mindst fordi den økonomiske elite er meget optaget af at hindre underskud på statsbudgettet ved hjælp af nedskæringer«.

Det er et verdensomspændende problem.

»Både den rigeste procent og de rigeste 10 procent har oplevet meget hurtigere indtægtsstigninger end resten. Fra 1988 til 2008 var der den største vækst i koncentrationen af indkomst og formue i 200 år«.

Professor Wade mener, at en radikal reform af reglerne for støtte til politiske partier og kandidater er en af de vigtigste forudsætninger for, at vælgerne i midten igen kan blive hørt.

»Desværre går udviklingen i USA i den forkerte retning. Der er i praksis ingen grænser for tilskud til politikere. Det er et emne, I skal være meget opmærksomme på«.

Mere skat på formuer

De senere 25 år er lønningernes andel af de rige landes samlede indkomster faldet, så man kan ikke længere tale om en lønkapitalisme.

»Kapitalindkomsterne bliver vigtigere og vigtigere, og det skyldes ikke mindst, at rigdomme kan gå i arv – i mange lande med ingen eller minimal arveafgift. Det sidste har stor betydning, fordi arv akkumuleres, så rigdommene koncentreres endnu mere. I disse år stiger først og fremmest kapitalindkomsten, mens lønmodtagernes realløn er stagneret«, siger han.

LÆS OGSÅDanskerne udlever den amerikanske drøm

»Så det er vigtigt for eksempel for de socialdemokratiske partier at få ændret den politiske dagsorden, så man taler mindre om skat på indkomst og mere om skat på formuer og arv. I øjeblikket er det lykkedes at få fokus på besparelser, når man skal have statsbudgetterne bragt i orden, i stedet for skatterne. Det gavner de rige og skader almindelige lønmodtagere«.

»Jeg tror, at protesterne skal komme nedefra – græsrodsbevægelser, men også for socialdemokratiske partier er dette skifte en del af taktikken for at få mere støtte til en anden dagsorden«.

»Den voksende ulighed – selv i Skandinavien – er et af de helt store problemer i verden i dag, og det politiske system har indtil nu været meget dårlig til at skabe opmærksomhed omkring det«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce