Annonce
Annonce
Annonce
Sport 4. jan. 2011 KL. 13.05

Lotte Friis har udsat afslutning på karrieren

OL 2012 bliver alligevel ikke sidste mesterskab for den svømmende verdensmester.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter OL i London i 2012 er min plan at tage et år ad gangen. Måske et VM og et EM mere

Lotte Friis

Da Lotte Friis forlod Dubai efter kortbane-VM i december, var det første gang i tre et halvt år, hun ikke var blandt medaljevinderne.

En sådan oplevelse kan også bruges konstruktivt, og det har Lotte Friis gjort i sådan en grad, at hun nu åbner muligheden for at fortsætte sin karriere efter OL i London om halvandet år, der tidligere har været udset som hendes sidste store stævne.

LÆS ARTIKELGuld-Lotte har fået en brat opvågning

»Min manglende succes i Dubai har sat mange tanker i gang hos mig. Det er virkelig gået op for mig, hvor meget jeg elsker, og hvor meget det betyder for mig, at konkurrere i verdens bedste sport«, siger Lotte Friis til sporten.dk.

Stadig verdens- og europamester
»Efter OL i London i 2012 er min plan at tage et år ad gangen. Måske et VM og et EM mere, men OL bliver sandsynligvis uden mig«, siger Lotte Friis om udsigten til legene i 2016 i Rio de Janeiro.

Trods nedturen i Dubai er Lotte Friis fortsat regerende verdens- og europamester i 800 meter fri på langbane, disciplinen hvor hun med bronze i 2008 blev den første danske OL-medaljevinder i 20 år.

Lotte Friis havde før kortbane-VM vundet medaljer ved syv internationale mesterskabsstævner i træk siden VM på langbane i 2007.

Lotte Friis er en af fire topsvømmere
Holdningsændringen hos sportens trods alt største profil vækker naturligvis begejstring i Dansk Svømmeunion.

»Det er vi da glade for at høre«, konstaterer sportschef Lars Sørensen.

LÆS ARTIKELDanmark er tæt på våd VM-succes

Lotte Friis udgør sammen med Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Mads Glæsner en kvartet af olympiske medaljehåb, der gør fremtiden mindre sårbar over for et enkelt karrierestop, men også stiller krav til unionen.

»Situationen efter OL i 2012 er helt anderledes end efter 2008, hvor Lotte bragede igennem, Jeanette og Mads viste stort potentiale og Rikke nærmest var ikke-eksisterende. Nu står vi med fire verdensklassesvømmere«, siger Lars Sørensen.

Træningslejre i Slovenien og Mexico
»I hver livscyklusfase er der nogle udfordringer. Skal vi fortsætte deres udvikling, skal vi skabe nogle rammer, der kan føles attraktive for svømmerne og som de synes er væsentlige. Det arbejde er vi slet ikke begyndt på endnu, fordi alt er fokuseret på OL i 2012«, siger Lars Sørensen.

Han har netop sendt en stor delegation af nuværende og kommende landsholdssvømmere til Slovenien på en ti-dages træningslejr, og senere i denne måned skal svømmerne som forberedelse på en sæson med VM i Shanghai til juli på en højdetræningslejr i Mexico.