Annonce
Annonce
Annonce
Sport 12. mar. 2007 KL. 14.11

Østerbro skal være et sportsmekka

Parken udvider med en multihal med 4.000 faste siddepladser, og Østerbro Stadion renoveres, så der bliver mere plads til både atletik og fodbold.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Martin Geertsen (V) ser Østerbro som »lidt af et sportsmekka« efter løsningen for idrætsfaciliteterne omkring Parken.

Det er i hvert fald den formulering kultur- og fritidsborgmesteren bruger om den plan, der i dag er blevet fremlagt på et pressemøde på Københavns Rådhus.

Den omfatter først og fremmest en ny multiarena, som Parken Sport og Entertainment skal opføre på den grund, hvor Østerbro Skøjtehal i dag ligger.

Fra 4.000 til 8.500 tilskuere
»Det har været en lang ørkenvandring med kommunen at få lov til at købe retten til at opføre en arena. Der bliver fast plads til 4.000 tilskuere og 8.000-8.500 i forbindelse med kulturarrangementer«, siger bestyrelsesformanden for Parken SE, Flemming Østergaard.

Først og fremmest er det FCK Håndbolds to ligaklubber, der får en ny, fast hjemmebane, men Flemming Østergaard ser den ny hal som et kommende omdrejningspunkt for sport og underholdning i København.

Arenaen skal være klar i 2009
Parken skal betale i alt 53 millioner kroner, inden der overhovedet kan tages det første spadestik til nybyggeriet.

»Vi ville gerne have haft plads til 6.000 tilskuere, men placeringen giver nogle begrænsninger«, siger Flemming Østergaard, der nu skal have udskrevet en arkitektkonkurrence for opførelsen af arenaen, som han forventer står klar i 2009.

Samme tidsramme sætter Martin Geertsen for de øvrige nye opførelser i forbindelse med planen:

  • Opførelsen af en ny skøjtehal enten på eller uden for Østerbro.
  • Fælledklubberne, der hidtil har haft omklædningsfaciliteter under Idrætsparkens gamle tribune, skal genhuses i et nyt klubhus på hjørnet af Øster Allé og Borgmester Jensens Allé, når tribunen skal bygges om.
  • Østerbro Stadion skal udvides fra seks til otte løbebaner, samtidig med at divisionsklubberne Skjold og B.93 fortsat kan spille deres hjemmekampe på stadion.
  • Atletikklubben Sparta får lov til at købe B.93's tennishal, hvor der i stedet skal opføres en indendørs træningshal til atletik.

Et løft for oplevelsesøkonomien
B.93 opfører i stedet en ny tennishal i forbindelse med klubbens eksisterende anlæg ved Svanemøllen.

»Det er en god dag for København. Oplevelsesøkonomien får et stort løft«, siger overborgmester Ritt Bjerregaard (S) om aftalen, som hun ser som det første skridt i kommunens løfte om at renovere idrætsfaciliteterne i København.