Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Sport 15. jan. 2010 KL. 10.38

OL-deltageres dobbelte bonus kan blive den sidste

Atleter og Team Danmark efterlyser en skattefritagelse for medaljebonussen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Medaljebonus

Team Danmark har tradition for at uddele bonusser til de atleter, der vinder en medalje ved De Olympiske Lege. I 2008 lød beløbet på:
Guld - 100.000 kroner Sølv - 70.000 kroner Bronze - 35.000 kroner

Det vakte lutter spontane klapsalver, da Brian Mikkelsen (K) som kulturminister i august 2008 i sin skåltale til de hjemvendte OL-atleter proklamerede, at Team Danmarks medaljebonus ville være skattefri.

Den udmelding var dog lige frejdig nok.

LÆS OGSÅMinisters olympiske skattefrihed udløser dobbelt bonus

Brian Mikkelsen havde ikke sikret sig et politisk flertal bag ideen, og to måneder senere var udmeldingen blevet til en hovedpine for ministerens afløser, Carina Christensen, der stod med et løfte til medaljetagerne, hun ikke kunne indfri.

Holder ved ny ordning
Hun løste problemet ved at skabe den såkaldte kompensationsordning, hvor Kulturministeriet giver et beløb svarende til Team Danmarks medaljebonus, og så må atleterne selv betale skat af det fordoblede beløb.

Selv siger Carina Christensen, at hun aldrig har arbejdet for en fuldstændig skattefritagelse – selv om det var det, forgængeren Brian Mikkelsen lovede de hjemvendte OL-atleter.

LÆS OGSÅKulturministeriet tvivler på Team DK's tal

»Men så kom jeg til, og så lavede jeg den her ordning, og det er den ordning jeg står inde for«, siger hun.

Samme ordning vil nu gælde for de atleter, der er på vej til vinter-OL i Vancouver. Det glæder Team Danmark, der dog samtidig benytter lejligheden til at efterlyse bedre økonomiske forhold for atleternes hverdag og en egentlig skattefritagelse, sådan som Brian Mikkelsen oprindelig stillede i udsigt.

Atleter mister penge
Ordningen har nemlig også mødt kritik for ikke at tage hensyn til de enkelte atleters økonomiske forhold.

Flere atleter, der har modtaget en medaljebonus efter OL i Beijing, fik forhøjet deres indkomst i sådan en grad, at de ikke længere var berettiget til de sociale ydelser, de måtte have modtaget i løbet af 2008.

Derfor måtte de i sidste ende betale penge for at modtage medaljebonussen.

LÆS OGSÅLommesmerter stoppede karrieren i kajakken

En af dem er den nu tidligere kajakroer Kim Wraae Knudsen, hvis indtægt i 2008 efter en bonus for en sølvmedalje steg så meget, at han mistede sin ret til SU og tilskud til bolig og daginstitution. Derfor er han ikke fan af kulturministerens kompensationsmodel.

Tabt indtægt kompenseret
»I værste fald kan det bide sig selv enden«, siger han, og kalder forløbet ’irriterende’.

Til sidst endte det med, at Team Danmark gik ind og kompenserede for Kim Wraae Knudsens tabte indtægt.

Således kostede det eliteidrætsorganisationen mellem 145.000 og 155.000 at gøre kajakroerens medaljebonus på 70.000 kroner ’skattefri’.

Carina C: Jeg lover ikke noget
Det er matematik, der ikke giver særlig meget mening. Derfor ser Team Danmarks formand Carl Holst gerne, at de medaljebonusser, der bliver uddelt ved OL i 2012 bliver skattefri:

»Det er mere princippet i, at man er skattefritaget, når man er en dygtig kunstner, men når man er en dygtig sportsmand, så er man ikke, og det synes jeg er ærgerligt, så det er lige så meget signalet i det«, siger han, og tilføjer:

»Men jeg er glad for, at man i hvert fald har valgt den her ordning, så der er ligestilling mellem sommer-OL i 2008 og vinter-OL i 2010«

Det er kulturministeren også.

»Fordi vi er i gang med en samlet olympiade, med sommer-OL i Beijing og nu vinter-OL i Vancouver, så spørger vinteratleterne selvfølgelig, om de så også er omfattet af den ordning, og det er så besluttet, at det er de«, siger Carina Christensen, der understreger at modellen er en engangsordning.

Ordning tages op i 2012
Først i foråret 2012 vil hun se på, om Team Danmarks medaljebonusser skal skattefritages eller kompenseres efter OL i London.

Kan du forstå, hvis flere synes kompensationsordningen er bøvlet, med penge, der skal overføres fra tipsmidlerne, og så måske går ind og påvirker atleternes økonomi, således at Team Danmark må kompensere?

»Ja, og derfor mener jeg også, at man skal tage den op igen til 2012. Men at atleterne ved sommer-OL skulle få den her ordning, og at atleterne ved vinter-OL ikke skulle, det vil jeg ikke være med til. Men der er jo ingen, der siger, at bonusserne skal skattefritages, og derfor mener jeg, at man må tage det op til den tid, hvor det er en ny situation. Men nu har vi i hvert fald garanteret vinteratleterne de samme forhold som sommeratleterne«.

Vil du som kulturminister arbejde for en skattefri ordning?

»Jeg synes sådan set, at det udmærket tænkt, men altså, lad os lade den ligge til foråret 2012 og så tage den op til den tid. Nu er der sikret en ordning i forhold til de atleter, der nu skal af sted, og så mener jeg simpelthen ikke, at det er aktuelt at drøfte før«, siger Carina Christensen.

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede