Egentlig har det ikke noget med historien at gøre, men han bor – sammen med familien og boxeren Oskar – i en kæmpe kasse på en af bjergskråningerne ned mod Lugano-søen, der ligger dér og glinser i efterårssolskinnet og ligner et rigtigt postkort fra det åh så pæææne og velplejede Schweiz. Og da vi mødes – han er så venlig at hente mig foran mit lidt fimsede og halvdyre hotel, et stenkast fra den samme bjergomkransede sø og dens pæææne promenadefortov, der dog slet ikke kan måle sig med den skønne rå ægthed i Køge Havn – er han for mindre end et døgn siden blevet far til sin sjette søn, der skal bære fornavnene Nicolai Anders Valentin.
Dannet og høflig
Det siger jeg naturligvis noget rart om, for det er jo pragtfuldt med nyt liv, og man er vel også dannet og høflig, ikke mindst i rollen som gæst. Men egentlig burde jeg have været ærlig over for den glade farmand og sagt sandheden: at han og konen skaber et ’helvede’ for deres yngste søn med denne navneserie, som ikke vil volde drengen andet end problemer i skolen og i nærkontakten med myndighederne – for det ved jeg af bitter erfaring, uden at jeg dog skal gå i detaljer.
Men – det har heller ikke noget med historien at gøre, overhovedet ikke. Nej, mødet med manden i bilen, en Skoda med Mercedes-ambitioner, har en ny bog som omdrejningspunkt – bogen ’Riis’, som udkommer i næste uge.
