Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 6. maj. 2012 KL. 13.12

Fra toppen af en klit: Det er en skam, at vejret ikke er værre

På 2. etape af Giro d'Italia møder feltet det lunefulde Vesterhav.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Solen skinner og der er næsten vindstille. Men selvom mange borgere nyder den medbragte mad i solstrålerne omkring Søndervig, så er det ikke det, de håbede på.

Tilskuerne, der er mødt op for at se Fränk Schleck og Mark Cavendish cykle forbi, havde håbet på stiv kuling.

Blandt andre Lene og Bent Højhus.

På toppen af en klit sidder de på tæpper og med kaffe på kanden. Fra toppen kan de se mere end 10 kilometer ind mod land, hvor køerne idyllisk står og græsser, og de kan se langt hen ad vejen, hvor rytterne snart kommer.

LÆS OGSÅCykelrytternes frygt lurer ved Vesterhavet

»Det er en skam, at vejret ikke er værre. De har gruet for det og det skal de da opleve«, siger Lene Højhus.

Hun cykler selv på racercykel og har deltaget i flere løb. Hun kender godt blæsten her ude ved Vesterhavet.

LÆS OGSÅRiis ser to perfekte scenarier for Saxo

Bent og Lene har allerede siddet en time og ventet. Da sponsorkaravanen kommer forbi, kommer kameraet frem og der bliver fotograferet løs.

Bilerne i karavanen dytter løs og fra en af bilerne lyder det:

»Det er nu det sker. Karavanen kommer«.

»Jeg synes, det er vildt spændende. Det må man se live«, siger Bent Højhus, mens fruen supplerer:

»Man vil gerne se dem i levende live«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken