Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 6. maj. 2012 KL. 19.11

Horsens aflyser Giro d'Italia-fest i byens gader

Giroen køres som planlagt fra Horsens - men der er store ændringer i programmet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der bliver ikke så meget fest i Horsens gader, når Giro d'Italias 3. etape skydes i gang i byen i morgen.

Programmet er barberet kraftigt ned, efter at byens borgmester Jan Trøjborg (S) overraskede døde under et motionscykelløb søndag.

Det oplyser Lars Bjørn Petersen, der er kommunikationschef i Horsens Kommune.

»Der bliver ikke så meget festivitas, som vi havde planlagt. Vi har blandt andet aflyst et VIP-cykelløb, hvor kronprinsen skulle have deltaget«, siger Lars Bjørn Petersen til Ritzau.

Hastemøde efter dødsfald
Aflysningerne er kommet i stand efter et møde mellem kommunen, folk fra Giroen og Sydøstjyllands Politi, der i al hast blev indkaldt til mødet, efter at Jan Trøjborg døde.

Når verdens næststørste cykelløb startes i Horsens klokken 11.15 mandag, vil der blive holdt et minuts stilhed for at mindes byen døde borgmester.

»Vi holder en lille mindehøjtidelighed, inden løbet begynder. Og så er vi lige nu i gang med at aflyse en masse musik og koncerter. Men det står fast, at løbet gennemføres«, siger kommunikationschefen.

Den 56-årige Jan Trøjborg, der også var formand for kommunerne i KL, døde af et hjertetilfælde.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau