Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 16. jun. 2012 KL. 18.59

Lars Bak viser fin Tour de France-form

Verdensmesteren Mark Cavendish atter besejret i Ster ZLM Toer, men udbyggede sin samlede føring.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For tredje dag i træk måtte verdensmesteren Mark Cavendish (Sky) nøjes med at være tæt på succes i Ster ZLM Toer, men på den 188,8 km lange 3. etape fra Verviers til La Gileppe var det ikke en af den 27-årige brites vante rivaler blandt de etablerede sprintere, der satte ham på plads.

I stedet var det hollænderen Lars Boom (Rabobank), som efter en skuffende indledende fase af sæson pludselig var tilbage i vinderrollen og formåede at henvise Cavendish til andenpladsen.

Sprinterrivaler sluttede langt bagude
Verdensmesteren må dermed ligesom i går trøste sig med, at han er indehaver af førertrøjen, og ligeledes med, at de ryttere, han formodes at skulle dyste med i massespurterne i Tour de France, slet ikke formåede at blande sig i kampen om topplaceringerne på kongeetapen i det hollandske arrangement.

Læs ogsåTourens spurttrumfer i nyt hidsigt opgør

Således sluttede de to første dages sejrherrer tyskerne Marcel Kittel (Argos-Shimano) og André Greipel (Lotto-Belisol) begge med et minus på 13.10 minutter i en stor gruppe hvor også blandt andre Alex Rasmussen (Garmin-Barracuda) samt Team Saxo Banks Jonas Aaen Jørgensen og australieren Luke Roberts befandt sig.

Klarede sig overraskende godt på stigningerne
En stor del af ruten foregik på klassikerstrækninger i Ardennerne med passage af eksempelvis La Redoute, og det må virke særdeles befordrende for Cavendishs selvtillid, at han var i stand til at begå sig i så kuperet terræn, hvilket absolut ikke plejer at være hans speciale.

Som vanlig fik verdensmester fremragende støtte af sine Sky-holdkammerater, men det hjalp ikke i selve finalen, hvor 26-årige Lars Boom viste sig som den klart hurtigste.

Læs ogsåTour-debutant er klar til at udfordre stjernerne

Hollænderen, der sidste sæson sluttede som samlet vinder af Tour of Britain efter to etapesejre undervejs og ligeledes slog til på prologerne i Tour of Qatar og Critérium du Dauphiné, er otte sekunder efter Cavendish sammenlagt, mens britens spanske holdkammerat Juan Antonio Flecha er yderligere seks sekunder bagud på tredjepladsen.

Lars Bak nr. 7 sammenlagt
Etapen bød også på markant opmuntring for Årets Cykelrytter i Danmark 2011, Lars Bak (Lotto-Belisol).

Læs ogsåLars Bak får krævende dobbeltjob i Touren

Den 32-årige dansker blev nr. 9 på etapen og var blandt de 12 ryttere, der fik noteret samme tid som Lars Boom. Det betyder, at Lars Bak er nr. 7 sammenlagt og ligesom otte andre fra fjerdepladsen og nedefter er 18 sekunder efter Cavendish.

Dermed har Lars Bak leveret et tydeligt bevis for, at han er velforberedt efter pausen ovenpå Giro d’Italia, og det tegner lovende perspektiver både for næste uges DM i Hammel og for Tour de France.

Team Saxo Banks polak i langt udbrud
Team Saxo Bank var repræsenteret af polakken Jaroslaw Marycz i et firemands udbrud, der ganske i stil med de foregående dage etableredes kort efter starten.

De tre andre medvirkende var portugiseren Nelson Oliveira (RadioShack-Nissan), østrigeren Marco Haller (Katusha) og hollænderen Dion Beukeboom (De Rijke).

Læs ogsåBjarne Riis åbner to nye fronter

Den 25-årige Marycz, der har været i dansk tjeneste siden 2010, var den bedst placerede sammenlagt som nr. 20 med et minus på blot 16 sekunder, og Team Sky sørgede da også for at holde snor i offensiven, så forspringet kun nåede op i underkanten af fire minutter.

Belgier kæmpede forgæves alene
På La Redoute måtte Oliveira og Beukeboom slippe. Til gengæld nåede de to belgiske RadioShack-Nissan holdkammerater Ben Hermans og Jan Bakelants op bagfra, og de fortsatte sammen med Marycz og Haller.

Knap 30 km fra mål tog Bakelants chancen alene, mens de tre andre en efter en blev hentet af feltet. Med få km tilbage havde Team Sky også fået ram på belgieren, men sejren glippede altså endnu engang.

Australsk sprinter og dansk slider Saxo Banks bedste
Team Saxo Banks australske sprinter Jonathan Cantwell og den danske slider Kasper Klostergaard var holdets bedste på etapen og er det nu også sammenlagt.

Cantwell, der er i gang med sin første sæson på højeste niveau, sluttede ligesom Kasper Klostergaard i en gruppe på otte ryttere, der fra nr. 18 og nedefter var otte sekunder efter Lars Boom.

Læs ogsåJakob Fuglsang holder stand i toppen

Australieren er nr. 14 i klassementet, Klostergaard 16, og de er begge 26 sekunder bagud.

Bliv ven med Politiken