Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 2. aug. 2012 KL. 18.53

Fuglsang: Jeg skal næppe hjem til Riis

Cykelrytteren ser ikke Bjarne Riis som en ny arbejdsgiver, men har endnu ikke skrevet kontrakt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Spekulationerne om en af Danmarks bedste cykelryttere Jakob Fuglsang får lidt mere næring torsdag, hvor rytteren selv melder ud, hvem han højest sandsynlig kommer til at køre for den kommende sæson.

Og det bliver næppe danske Bjarne Riis' Saxo Bank-Tinkoff Bank, selv om intet endnu er underskrevet.

»Lige nu tror jeg ikke, Bjarnes hold er et af dem. Jeg kan fortælle dig, at Astana og Omega Pharma er de to hold, jeg taler mest med«.

LÆS OGSÅAstana har store planer med Fuglsang

»Jeg vil gerne arbejde med Bjarne igen, men jeg bliver nødt til at se på min egen rolle på holdet, og for mig - med de investeringer han har gjort - er det nok ikke det rigtige valg for mig«, siger Jakob Fuglsang til cyclingnews.com.

Andre ryttere står i vejen
Han henviser til, at Alberto Contador efter en dopingkarantæne snart er tilbage som holdets ypperste stjerne, og at Saxo Bank-Tinkoff Bank netop har hentet den stærke Nicolas Roche, ligesom Roman Kreuziger er rygtet samme vej.

LÆS GOSÅ Contador får rival som hjælperytter

»Han får et rigtigt stærkt hold med Contador tilbage og andre klassementryttere, så det er nok ikke den bedste løsning for mig. Så derfor er han ikke nummer et på min liste lige nu«, siger danskeren om Bjarne Riis.

Jakob Fuglsang kører lige nu for Radioshack-Nissan, men har efter kontroverser med manager Johan Bruyneel valgt at søge ny græsgange.

Næste løb for Fuglsang er Tour of Colorado.

ritzau