Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 9. jul. 2012 KL. 16.46

Hollænder kan miste nyre efter Tour-styrt

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Wout Poels er fortsat indlagt på hospitalet og risikerer at miste en nyre efter sit styrt på fredagens etape.

Den hollandske rytter Wout Poels risikerer at miste en nyre efter sit grufulde styrt på 6. etape af Tour de France.

Vacansoleil-rytteren fik behandling i grøftekanten og blev senere fragtet til hospitalet i Metz, hvor lægerne konstaterede skader på nyrer og lunger. Derudover brækkede Poels tre ribben og sprængte milten.

LÆS OGSÅ Avis: Italienske fumlerier var skyld i blodigt massestyrt

»Vi kan ikke afvise, at Wout Poels mister en nyre«, siger Vacansoleils holdlæge Peter Lagrou til De Telegraaf.

»Hele strukturen i den del af kroppen er ødelagt, og jeg kan ikke benægte, at situationen er bekymrende. Vi kan sige mere i de kommende dage, men vi håber stadig, at vi kan redde begge nyrer«.

Kan komme tilbage på højeste niveau
Holdlægen oplyser, at Wout Poels' tilstand trods alt er stabil, og han forventer, at rytteren vil være i stand til at genoptage karrieren.

»Selv hvis han mister en nyre, kan han køre på højeste niveau. Han er en knægt i sin bedste alder«, fortæller Peter Lagrou.

Det store styrt betød, at hele 12 ryttere måtte opgive at stille til start på lørdagens etape i Touren.

ritzau