Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 27. sep. 2012 KL. 09.39

Assistenten undrer sig: Hvorfor er Tobias Mikkelsen sat af?

Peter Bonde forstår ikke, hvorfor Greuther Fürth slet ikke bruger kantspilleren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tobias Mikkelsen var en af de bærende kræfter, da FC Nordsjælland vandt DM-guldet sidste sæson, og han var så god, at kantspilleren blev udtaget til sommerens EM.

Læs ogsåFCN sender EM-spiller til Bundesligaen

Alligevel er han vraget hos den tyske bundesligaklub Greuther Fürth, som for tiden end ikke har plads til danskeren på bænken.

»Han har præsenteret sig ganske fint«
Det undrer den assisterende landstræner, Peter Bonde, som sammen med landstræner Morten Olsen i næste måned skal vælge de rigtige spillere til VM-kvalifikationskampene mod Bulgarien og Italien.

Læs ogsåLandsholdswing får tre point fra sur position

»Det er vi da kede af og overraskede over. Han har præsenteret sig ganske fint de seneste mange gange, vi har set ham, og klubben er efter sigende gået efter ham, så de må jo vide, hvilken type spiller de har købt«.

»Så det er overraskende, at han slet ikke har været i spil endnu andet end en enkelt pokalkamp. Vi ved ikke, hvad de ligger til grund for det«, siger Peter Bonde.

Læs ogsåFürth måtte slide for at overbevise Mikkelsen

Det er i næste uge, at Morten Olsen udtager landsholdet til de to kvalifikationskampe, der spilles 12. oktober i Sofia og fire dage senere i Milano.

Venstreback på bænken
Også en anden normalt landsholdsaktuel spiller, venstrebacken Simon Poulsen, er et stort spørgsmålstegn.

Han har ikke været udtaget de seneste par landskampe, fordi han stod uden klub, men det har han nu i form af italienske Sampdoria.

Læs ogsåSimon Poulsen skifter til Sampdoria

Simon Poulsen frister dog en tilværelse på bænken, så det er yderst tvivlsomt, om han kommer med på Morten Olsens hold.

»Alle, der har en puls, er aktuelle«
»Alle, der har en puls, er aktuelle for vores landshold. Vi skal altid vurdere, hvilke alternativer der er, og om det ene eller andet er den bedste løsning for os«.

»Vi kunne godt udstikke principper om, at spillerne på vores hold skal spille hver gang, men så mange spilere har vi altså heller ikke at vælge imellem«.

Læs ogsåKriseramt storklub forlænger nedturen med to røde kort

»Så det kan godt være, at der kommer nogle med, som ikke spiller så meget for deres hold. Det kan også være, at de ikke gør det«, lyder det fra Peter Bonde.

ritzau