Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 7. maj. 2012 KL. 13.08

Fransk trekantsdrama om mesterskabet

Paris Saint-Germain holder fast i titeldrømmen efter 4-3-sejr.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Frankrig er scenen for et af Europas tætteste opgør om sæsonens fodboldmesterskaber.

Uanset hvordan det går i de kampe, der mandag aften afslutter tredjesidste spillerunde, vil tre klubber fortsat have mulighed for at finde titlen.

Favoritter er stadig Montpellier, der med en sejr over Rennes kan rykke tre point fri af Paris Saint-Germain, som ellers så ud til at skulle blive hægtet af i titelkapløbet søndag aften. Bagud 0-2 mod Valenciennes efter 11 minutter fik pariserne alligevel vendt kampen og vandt 4-3, således at spændingen om mesterskabet er intakt med begge hold på 73 point før aftenens kampe.

FAKTAStillingen i Ligue 1

De forsvarende mestre fra Lille er det tredje hold med mulighed for at tage titlen. Med fem point op til Montpellier er en sejr på hjemmebane over Caen imidlertid en bydende nødvendighed for at holde liv i det spinkle håb.

Lykkes det, står det samtidig klart, at Lyon mister den sidste teoretiske mulighed for at kvalificere sig til Champions League for 13. sæson i træk. Otte point er der op til tredjepladsen med tre kampe tilbage.

LÆS OGSÅFransk storklub får plaster på såret

Jakob Lützhøft er erhvervspraktikant på Politikens sportsredaktion.

FACEBOOKBliv ven med Politiken