Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 21. maj. 2012 KL. 09.18

Storklub genvælger fængslet formand

Fenerbahces medlemmer har næsten enstemmigt genvalgt Aziz Yildirim som bestyrelsesformand for klubben.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hovedpersonen selv var ikke til stede, da medlemmerne af den tyrkiske fodboldklub Fenerbahce på en generalforsamling genvalgte Aziz Yildirim som bestyrelsesformand.

Årsagen er den, at Yildirim sidder i fængsel, hvor han afventer at skulle for retten i den store match fixing-sag, der rystede tyrkisk fodbold lige inden starten på sæsonen.

»Jeg er sikker på, at jeg får lejlighed til at takke jer personligt for den uendelige tillid, I har vist mig og resten af ledelsen«, siger han i en takkenote, som er lagt ud på klubbens hjemmeside.

Valget var overvældende entydigt. Yildirim fik alle stemmer på nær to af de 5.271, der blev afgivet, og dermed er opbakningen altså ikke blevet mindre på trods af fængslingen.

Yildirim fastholder, at han er uskyldig, og at anklagerne er politisk motiverede.

Fenerbahce, der sluttede som nummer to i den tyrkiske liga i denne sæson, blev udelukket fra Champions League i efteråret på grund af match fixing-skandalen, der også involverede flere andre klubber.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau