Annonce
Annonce
Annonce
EURO 2012 24. jun. 2012 KL. 17.00

Central tysker er bekymret for sine knogler

Bastian Schweinsteiger er småskadet og kan ikke træne med for fuld kraft.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bastian Schweinsteiger er omdrejningspunktet på Tysklands midtbane, men måske må tyskerne undvære Bayern München-spilleren i en kommende semifinale.

Det er en gammel ankelskade, der driller Schweinsteiger og forhindrer ham i at spille for fuld kraft.

»For at være helt ærlig, så er jeg lidt bekymret for mine knogler«, siger Schweinsteiger ifølge Welt Am Sonntag.

Manglende fitness kan blive dyrt
Holdkammeraten i Bayern, landsholdsanfører Philipp Lahm, har ondt af sin ven og kollega:

»Det er jo ikke godt, hvis man bliver nødt til at stå over to eller tre træninger. Vi har brug for spillere, der er helt klar. Det duer ikke, at vi har en spiller, der mangler et par procent i semifinalen«, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Bastian Schweinsteiger afviser dog frivilligt at sidde over i en kamp for at skåne fødderne.

Skaden giver flere fejl
»Det er der ikke tid til. Vi har forhåbentlig to kampe tilbage, og jeg skal nok bide det i mig. Så må jeg se bagefter, hvordan jeg bliver helt klar igen«, siger tyskeren, som dog også indrømmer, at skaden har kostet rent spillemæssigt.

»Mod grækerne lavede jeg et par fejlafleveringer, som jeg ikke plejer at lave«, siger midtbanespilleren.

Han har indtil på torsdag til at blive nogenlunde klar. Da spiller Tyskland semifinale mod vinderen af søndagens kvartfinale mellem England og Italien.

ritzau