Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 18. aug. 2012 KL. 19.44

Wenger fortsætter stjerneudsalget

Arsenal og Barcelona er blevet enige om en pris for midtbanemanden Alex Song, oplyser Arsenal på sin hjemmeside.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Arsenal-manager Arsene Wenger måtte for nylig se Manchester United snuppe London-klubbens stjerneangriber, hollandske Robin van Persie.

Og nu må den franske manager så se en af sine vigtige midtbanespillere forlade klubben.

Arsenal oplyser således på sin hjemmeside, at klubben er blevet enige med FC Barcelona om en overgangssum for 24-årige Alex Song.

Lægetjek og kontraktforhandlinger mangler
Han rejser nu til den katalanske klub for at forhandle sin personlige kontrakt på plads og efterfølgende gennemgå et lægetjek.

Midtbanespilleren fra Cameroon har længe været rygtet til den Barcelona. Og ifølge Reuters snupper spanierne Song for 19 millioner euro svarende til godt 141 millioner kroner.

Ifølge nyhedsbureauet har han en frikøbsklausul på 600 millioner kroner.

LÆS MERETransferrygter: United vinder byfejden om supertalent

Song er dermed Barcelonas andet store sommerindkøb, efter at klubben under sommerens EM offentliggjorde købet af den spanske landsholdsback Jordi Alba, som man hentede i Valencia.

Skal spille i forsvaret
Ifølge Reuters er Song udset til at spille en rolle i Barcelonas centrale forsvar, hvor klubbens nye træner Tito Vilanova ikke er tilfreds med bemandingen.

34-årige Carles Puyol kæmper med skader, ligesom Eric Abidal er på vej tilbage efter en leveroperation. Sergio Busquets og Javier Mascherano har derfor før vikarieret ved siden af Gerard Pique.

Alex Song nåede at spille 205 kampe i Arsenal-trøjen, efter at han kom til fra franske Bastia.

LÆS OGSÅ Så går det løs! Stjernerne skal funkle i verdens bedste liga