Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 15. jun. 2012 KL. 15.37

Swansea: Laudrup skal føre os tættere på toppen

Michael Laudrups nye arbejdsgiver begejstret over ansættelsen af sin nye træner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der venter Michael Laudrup en stor opgave i Swansea City.

Klubben sluttede på en overraskende 11. plads i Premier League i den netop afsluttede sæson, og håbet er, at Laudrup kan fører waliserne endnu tættere på toppen i løbet af de kommende to år.

»Vi er meget begejstret over udnævnelsen. Alle jeg har talt med om Michael i forbindelse med ansættelsen har ikke kunnet rose ham nok - ikke bare som fodboldmand, men også som person«, siger bestyrelsesformand Huw Jenkins til Swanseas hjemmeside.

LÆS OGSÅ Laudrup får to år hos walisiske opkomlinge

»Jeg er overbevist om, at Michael vil vise sig at være en fantastisk erhvervelse. Han vil hjælpe den fodboldklub fremad«

»Michael har et klart billede og en forståelse af, hvad vi kræver i Swansea City, så han kan bygge videre på det gode arbejde og de skridt, vi har taget som fodboldklub de seneste år«, fortsætter Huw Jenkins.

Kvaliteter som både spiller og træner
Han understreger, at det ikke blot er Michael Laudrups ry som en fantastisk spiller, der har fået Swansea til at ansætte danskeren:

LÆS OGSÅ Laudrup om ny klub: Jeg kender den fra DVD'er

»Der er ingen tvivl om, at han er en af de bedste fodboldspillere nogensinde, men vi ser også kvaliteter hos ham som manager. Vi ser Michael som en, der fuldt dedikeret og uddannet i alle de aspekter af den retning, som vi ønsker at tage klubben i«, siger Huw Jenkins.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken