Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 6. maj. 2012 KL. 22.53 opdateret 6. maj. 2012 KL. 23.10

Juventus snuppede italiensk mesterskab, da Milan gik ned i ondt derby

Juventus vinder det italienske mesterskab efter 2-0-sejr over Cagliari, mens Milan tabte lokalopgør mod Inter

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Serie A
Seneste kampe
Stillingen
k p
1 Juventus 38 87
2 Napoli 38 78
3 AC Milan 38 72
4 Fiorentina 38 70
5 Udinese 38 66
6 AS Roma 38 62
7 Lazio 38 61
8 Catania 38 56
9 Inter 38 54
10 Parma 38 49
11 Cagliari 38 47
12 AC Chievo 38 45
13 Bologna 38 44
14 Sampdoria 38 42
15 Atalanta Bergamasca 38 40
16 FC Torino 38 39
17 Genoa 38 38
18 Palermo 38 32
19 AC Siena 38 30
20 US Pescara 38 22
Seneste resultater

En formidabel sæson er kulmineret for Juventus, som i næstsidste spillerunde af Serie A sikrede sig det italienske mesterskab foran de nu detroniserede mestre fra AC Milan.

Mesterskabet kom i hus, da Juventus på udebane vandt 2-0 over Cagliari, mens forfølgerne fra AC Milan i et intenst Milano-derby tabte 2-4 til Inter. Dermed er forspringet fire point mellem Juventus og AC Milan inden sidste spillerunde.

For Juventus er der ganske enkelt tale om en drømmesæson. Holdet er fortsat ubesejret i ligaen med 22 sejre og 15 uafgjorte kampe.

Angriberne Mirko Vucinic og Marco Borriello scorede for Juventus mod Cagliari. Førstnævnte allerede efter en håndfuld minutters spil.

Ondt derby i Milano
Det mål lagde et stort pres på AC Milan, der kom bagud 0-1 mod Inter, som desperat jagtede en sejr med henblik på at slutte sæsonen på en Champions League-plads.

Derfor blev Milano-derbyet en til tider ond kamp, fordi begge holds spillere fightede med alt, hvad de kunne. Hårde tacklinger og verbale sammenstød spillerne imellem var der konstant.

AC Milans svenske stjerneangriber Zlatan Ibrahimovic scorede to mål, mens den argentinske angriber Diego Milito kunne prale af et hattrick for Inter. To af Militos mål var på straffespark. Også Ibrahimovic scorede på et straffespark.

Da Ibrahimovic udlignede til 1-1 fra 11-meter-pletten kort før pausen, blev han inden sit forsøg provokeret vildt af Inter-keeper Julio Cesar, der gik helt op i ansigtet på svenskeren og sagde noget til Milan-stjernen.

Fans kunne ikke styre sig
Svenskeren lod sig ikke ryste. Han udlignede sikkert, og i begyndelsen af anden halvleg scorede Ibrahimovic til 2-1 efter en flot solopræstation, hvor han snød hele Inter-forsvaret og målmand Julio Cesar.

Milito fik dog hurtigt udlignet til 2-2 på sit første straffespark, og han afgjorde opgøret med lidt over 10 minutter tilbage på et nyt forsøg fra 11-meter-pletten.

Den brasilianske højre back Maicon hamrede kort før tid bolden op i det ene målhjørne til 4-2 for Inter.

Alt dette kunne Juventus-spillerne ikke følge så meget med i, men resultatet fra Milano fik dem hurtigt til at danse sejrsdans.

Den dans blev hurtigt fortsat i omklædningsrummet, da et hav af de medrejsende Juventus-fans stormede banen for at få fat i deres helte.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau