Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 1. maj. 2012 KL. 12.53

Lyngby-formand: Vi skal nok få licensen

Bestyrelsesformand Torben Røsler mener, manglende licens beror på en fejl.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det kom en lille smule bag på Lyngbys bestyrelsesformand Torben Røsler, at Dansk Boldspil Union (DBU) tirsdag meddelte, at klubben ikke ville få fornyet sin superligalicens, hvis det lykkes at redde sig i indeværende sæson.

Årsagen er hjemmebanen Lyngby Stadion, der indtil videre ikke lever op til reglerne, og nu udløber dispensationen.

»Vi tror det beror på en fejl og et spørgsmål om en deadline, der er overskredet. Der ligger helt konkrete planer for en forbedring af Lyngby Stadion, så vi lever op til kravene«.

Banevarme og siddepladser
»Dem skal kommunalbestyrelsen forholde sig til her i midten af maj, og på den baggrund er vi meget sikre på, at vi får tildelt licens, såfremt vi opfylder de sportslige krav til at blive i Superligaen, siger Torben Røsler.

Læs ogsåRodebutik: Lyngby mister sin superligalicens

Det drejer sig blandt andet om manglende varme i banen og de 3.000 siddepladser, der endnu ikke er etableret på stadion.

Skulle det ikke lykkes at nå til enighed i kommunen om en renovering af byens stadion, er der dog også en anden mulighed.

Overvejer at skifte stadion
Torben Røsler forbeholder sig også muligheden for at skifte hjemmebane til et andet stadion, der lever op til kravene.

»Det kunne godt blive tilfældet, at vi lejede os ind et andet sted, hvis det var et krav. Men vi forventer, at der kan blive lavet de nødvendige forbedringer, så vi lever op til reglerne«, siger han.

Læs ogsåSå kedeligt var det nu heller ikke i Lyngby

Lyngby, der ligger nummer 11 i Superligaen med seks point op til OB, har frist til 15. maj til at anke mod DBU's afgørelse. 20. maj møder holdet OB i en kamp, der måske afgør op- og nedrykningen endeligt.

Bliv ven med Politiken

ritzau