Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 21. jun. 2012 KL. 16.24

Træneren i FCK hedder stadig CV Jensen

Da FC København startede træningen op i dag var det fortsat ikke afklaret, hvem der skal stå i spidsen for holdet i den kommende sæson.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Carsten V. Jensen blev officielt sat fra bestillingen 25. maj.

Direktør Anders Hørsholt udtalte til FC Københavns hjemmeside, at man efter en skuffende sæson, hvor klubben med to spillerunder igen smed mesterskabet, var på markedet efter en ny træner.

CV, som han kaldes, skulle atter 'blot' være sportsdirektør.

LÆS OGSÅ FCK fyrer sin cheftræner

Siden har der været fuldstændig stille i hovedstadsklubben. Ingen potentielle kandidater er blevet afsløret, ingen pressemøder er blevet afholdt.

Da københavnerne i dag startede træningen op for første gang efter sommerferien, var det derfor forsat med Carsten V. Jensen som cheftræner.

Han var godt nok ikke i træningstøjet, men derimod ulasteligt klædt i skjorte og fine khakifarvede bukser.

Assistenter styrede træningen
På træningsanlægget på Frederiksberg lod han sin assistent Johan Lange og fysiske træner Anders Storskov styre løjerne, for som han sagde: »Det er ikke fodbold i dag, det er løbetræning«.

LÆS OGSÅ Trænerløse FCK: Der er hverken stress eller jag

Den første tid skal bruges til at få spillerne i form. Først når FCK tager på træningslejr til Østrig fra 29. juni til 8. juli, begynder holdet på den taktiske og tekniske del.

»Vi har valgt at holde en lang ferie, og det betyder, at der er kort tid til, at superligaen begynder. Derfor arbejder vi hårdt her i starten, så vi kan få spillerne i en stand, hvor de spille fodbold på et højt niveau, og så venter vi med det taktiske til senere«, siger Carsen V. Jensen.

Klar til at trække i træningstøjet
Mens assistenterne klarer den opgave, fokuserer han i stedet på at finde en, der har evnerne til atter at gøre FC København til danske mestre:

»I dag skal jeg arbejde videre med det samme, som jeg har gjort hele sommeren. Jeg skal forsøge at finde en ny træner«, siger Carsten V. Jensen.

Han vil ikke sætte navne på eventuelle emner eller fortælle, hvilken profil han leder efter. Ej heller vil han afsløre, hvor langt han er i processen.

LÆS OGSÅ Ekspert: Udlænding skal overtage FCK

»Jeg kan bare sige, at vi er tættere på en løsning nu, end vi var for en måned siden«.

Har I nogen deadline for, hvornår I skal have en ny cheftræner på plads?

»Nej«

Kommer vi til at se dig på træningsbanen igen?

»Hvis der ikke er fundet en ny træner, når den fysiske træning er overstået, så trækker jeg selv i træningstøjet«.

Profilerne manglede til dagens træning
FC Københavns træning bestod i dag af en løbetest, lidt let boldspil, udstrækning og styrketræning.

Ikke alle fra førsteholdstruppen var til stede. Målmand Johan Wiland og backen Lars Jacobsen har begge fået forlænget deres ferie, fordi de har været til EM i Polen og Ukraine.

Angriberen Dame N'Doye har været med Senegals landshold og har derfor også fortsat fri.

LÆS OGSÅ Carsten V: Jeg var stoppet trods mesterskab

Det samme har Christian Bolaños, der kommer sig efter en tandoperation, samt de tre nyoprykkede U19-spillere, Jacob Busk, Christoffer Remmer og Andreas Cornelius, der alle har fået lov at fejre det netop vundne U19-DM.

Brasilianske Claudimir er fanget i Brasilien, hvor hans fly er blevet aflyst, og deltog derfor heller ikke i dagens træning.

FACEBOOKBliv ven med Politiken