Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 11. sep. 2012 KL. 21.30 opdateret 11. sep. 2012 KL. 23.00

Verdensmestrenes fornemme serie stod for skud langt ovre mod øst

Roberto Soldado sikrede smal spansk 1-0-sejr i Georgien.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De spanske verdens- og europamestre har været suveræne i kvalifikationssammenhæng i de seneste mange år.

Forud for EM 2012 blev til otte sejre af otte mulige i kvalifikationen, og i de indledende øvelser til VM-triumfen i 2010 satte Xavi, Iniesta og co. modstanderne på plads i samtlige ti kampe.

Seneste spanske pointtab i VM- eller EM-kvalifikationen ligger tilbage i 2007, hvor Island fik 1-1 i Reykjavik.

Men serien på nu 22 kvalifikationssejre i træk var tirsdag aften nær kommet til en ende i Tbilisi i VM-gruppe I-mødet med Georgien.

Først fem minutter før tid fik Roberto Soldado, der var foretrukket i angrebet frem for Fernando Torres og David Villa, sat 1-0-sejrsmålet ind bag den georgiske reserve Roin Kvaskhvadze, som var kommet på banen efter pausen i stedet for en skadet Giorgi Loira, der i matchens første 71 minutter levererde et utal antal store redninger.

I dagens anden kamp i gruppen vandt Frankrig hjemme med 3-1 over Hviderusland.