Annonce
Annonce
Annonce
Sport 21. jul. 2012 KL. 17.19

Alonso buldrer igennem tysk tordenvejr

Fernando Alonso starter forrest, når det tyske Formel 1-grand prix søndag køres på Hockenheim.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fernando Alonso har givet sig selv de bedste chancer for at forsvare førstepladsen i VM-stillingen i søndagens Formel 1-grand prix på Hockenheim.

Den spanske Ferrari-kører starter således i pole position, da han var bedst til at tackle det massive regn- og tordenvejr i forbindelse med lørdagens kvalifikation.

»Det var ikke sjovt - det er helt sikkert«.

»Når man kører under den slags forhold, så er det meget svært at køre en perfekt runde. Det er derimod meget let at køre ud i grøften, i græsset eller ind i en væg«.

»Det er lidt af en overlevelseskamp. Man prøver bare at gennemføre en runde, og uanset hvilken startposition, man ender med, så er man glad«, siger Alonso, der to gange i karrieren har vundet VM-titlen.

Verdensmesteren var næsthurtigst
Den regerende verdensmester Sebastian Vettel fra Red Bull kørte næsthurtigste tid, mens hans australske holdkammerat Mark Webber starter i tredjebedste startposition.

Michael Schumacher har også gode chancer for at blande sig i topstriden, da han sikrede sig en fjerdeplads i kvalifikationen.

De to McLaren-kørere Jenson Button og Lewis Hamilton formåede ikke at byggede videre på farten fra fredagens træning. Button og Hamilton starter henholdsvis som nummer syv og otte.

ritzau