Annonce
Annonce
Annonce
Ishockey 8. maj. 2012 KL. 06.09

Bäckman straffede skuffende stjernetrio

Udklasseringen mod Sverige i første periode fik konsekvenser på det danske hold.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

A-kæden med Frans Nielsen, Lars Eller og Nichlas Hardt, der skulle vise Danmark vejen til overraskelsen mod Sverige i går aftes, fik en hård medfart af landstræner Per Bäckman, da håbet om point efter kampen var blevet forvandlet til et ydmygende nederlag.

Efter en skidt første periode, hvor danskerne blev klædt fuldstændig af, valgte landstræneren at bænke trioen i 10 minutter. Ganske enkelt fordi spillerne i svenskerens øjne viste en skidt indstilling.

LÆS MEREDanmark rejste sig efter svensk udklassering

»Førstekæden var under al kritik. De var inde ved tre eller fire mål. Det var dem, der skulle gå forrest. Det gjorde de ikke«, var Per Bäckmans kontante dom over de tre.

»Der var for mange, der havde for meget respekt for modstanderne. De skete også for de etablerede spillere. Det er jo ikke godt«.

»Så brugte jeg fjerdekæden i stedet med Bjarke Møller og Frederik Storm. De gjorde alt, hvad de kunne«.

Nederlaget blev begrænset
Pausen til førstekæden hjalp. I hvert fald fik danskerne bedre greb om kampen efter den halve time. En kombination af svensk tilfredshed og dansk fight fik vendt tingene til danske fordel og derfor blev nederlag begrænset til 6-4.

»Jannik Hansen begyndte at spille med fart. Han stødte sammen med Niklas Kronwall, rejste sig op og viste karakter. Det er sådan, vi skal gøre det. Men i lang tid var der for mange, der hang med hovedet«, sagde den 61-årige svensker.

Samtidig med skuffelsen var han imponeret over det svenske landshold i en sådan grad, at han er overbevist om, at holdet går hele vejen ved VM.

LÆS OGSÅ NHL-stjerne efter ydmygelse: Det var pinligt

»De bliver verdensmestre. Jeg har ikke set et bedre svensk landshold i 25 år. Det er helt fantastisk«, sagde Per Bäckman.

»Når vi møder sådan et hold og ikke er oppe i tempo, så hænger man bag efter og så bliver man ør i hovedet. Det spillede utroligt stærkt«.

På torsdag venter endnu en opgave mod et hold af verdensstjerner, når russerne med Pavel Datsjuk og Jevgeni Malkin er på programmet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken