Annonce
Annonce
Sport 1. jun. 2008 KL. 20.54

Maze dropper en tur til Østen

Danmarks enlige OL-deltager i bordtennis dropper Singapore Open for at blive hjemme og træne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Michael Maze har meldt afbud til Pro Tour-turneringen Singapore Open i den kommende uge.

»Vi synes, det er bedre, at han bliver hjemme og træner. Han føler sig lidt mentalt træt, og der er ingen grund til at tage ud for bare at forsvare sin seedning, hvis han ikke føler overskud til at lave noget ekstraordinært«, siger landstræner Peter Sartz til politiken.dk.

I sidste uge var Maze i Japan, hvor han tabte til den senere vinder, verdenstoeren Ma Lin, og i tirsdags var Maze med til at sikre Levallois det franske holdmesterskab.

19.-pladsen er ikke i fare
»Det betød, at han rejste tre dage i træk. Nu træner han en uge i Brøndby, så holder han to ugers ferie, og så starter vi træningen frem mod OL«, siger Peter Sartz.

Landstræneren vurderer, at Maze ikke risikerer at miste placering som nummer 19 på verdensranglisten, der vil sikre ham en meget vigtig seedning blandt de 16 bedste til OL.

Her skal den europæiske elite forsøge at tage kampen op mod de skræmmende kinesere, der indtager de fire øverste pladser på verdensranglisten.

Endnu en kinesisk finalesejr
I dagens finale ved Volkswagen Open i koreanske Daejeon vandt 19-årige Ma Long (verdens nummer 4) over Ma Lin (nr. 2), i en turnering, der havde deltagelse af de fire kinesiske topnavne.

Tyskeren Dmitrij Ovtcharov (nr. 20) vandt dog over både Wang Liqin (nr. 3) og landsmanden Timo Boll (nr. 6) - inden han blev udraderet med 4-0 i semifinalen af Ma Lin med 11-7, 11-8, 11-2. 11-3.

Europæerne forbereder sig sammen
Som det har været tilfældet før de seneste OL-stævner, slår europæerne kræfterne sammen i forberedelserne forud for Beijing og samles i juli i til tre fælleseuropæiske træningslejre i Østrig og Tyskland, hvor også de OL-kvalificerede fra Sverige og Kroatien deltager.

»Jeg bliver lige overrasket hver gang over, hvor stor forskel, der er i kvaliteten af træningen ved den slags samlinger. Spillerne udfordrer hinanden på en helt anden måde«, konstaterer Peter Sartz.

Trods afbuddet fra Maze skal Sartz til Singapore, eftersom Kasper Sternberg, Christian Larsen, Jakob Asmussen og Mie Skov deltager i turneringen, hvor de spiller med i kvalifikationen fra på onsdag.

Annonce
Politik
28. maj. KL. 19.05
Topskat. Færre lærere skal betale topskat efter reformen, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet. - Foto: DALUM ASTRID

Regeringen vil lade 250.000 danskere slippe for topskat

Regeringen vil bruge knap fem milliarder kroner på at hæve topskattegrænsen med 58.000 kroner.

Danmark
28. maj. KL. 18.25 opdateret KL. 18.34

Aalborgensere evakueret efter voldsom brand

Såvel opgange som en biograf er blevet evakueret. Ingen er kommet til skade.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer