Annonce
Annonce
Annonce
Sport 1. aug. 2008 KL. 23.15

Håndboldspillerne vil holde mund under OL

Spillerne er blevet enige om ikke at sige noget om Tibet. De vil holde fokus på det sportslige.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det danske herrehåndboldlandshold har kollektivt besluttet, at spillernes meninger om Tibet holdes inden for dørene under OL, så der kun kommer sportslige udmeldinger

Det skriver Herning Folkeblad lørdag.

»Vi er internt blevet enige om at have fokus på det sportslige, og det retter man sig ind efter. Udgangspunktet er, at ingen på holdet udtaler sig om andet end det sportslige«, siger Barcelona-spilleren Jesper Nøddesbo.

For os er det en sportsbegivenhed
Han er på det rene med, at OL er en kærkommen mulighed for at sætte fokus på forholdet mellem Kina og Tibet.

»Selvfølgelig bruger kineserne også OL for at promovere Kina, og jeg tror da, det er en poleret overflade, vi får at se derovre. Men for os er det en sportsbegivenhed«, siger Jesper Nøddesbo og fortsætter:

»Der er masser af spillere, der ikke er bange for at sige deres mening, men skal man vinde i dag, skal man have fokus på opgaven, og det er håndbolden. Det er vi rigtig gode til på det her landshold«, siger Jesper Nøddesbo til Herning Folkeblad.

nyheder@pol.dk