Medrivende, overvældende, storslået, hæsblæsende, opslugende.

Åbningen af de olympiske lege i London, det 30. OL i moderne tid, bød på en nærmest filmisk rejse fra det idylliske bondeliv i det gamle Storbritannien, over inudstrialiseringens indtog til den moderne tid med beatmusik og internettes fødsel. Alt sammen forenet til sidst med de olympiske ritualer.

Det var fire timers show og hyldest af de knap 10.500 atleter fra 205 forskellige nationer, der deltager i legene.

Her er et indblik i, hvordan Politiken oplevede festen fra første række på Olympic Stadium:

Klokken 01.48:
Som en kæmpe fakkel midt på Olympic Stadium brænder den olympiske flamme. Gullig og flot. Rundt om den står atleter og frivillige hånd i hånd, mens den tidligere Beatles-sanger Paul McCartney synger hittet Hey Jude - sammen med titusindvis af tilskuere.

Æren af at tænde flammen tilfaldt syv unge, ukendte briter udvalgt af syv britiske olympianere og legenes to ambassadører, David Beckham og Jade Bailey. Den olympiske ild startede sin rejse i den græske by Olympia for flere måneder siden, da solens stråler antændte faklen. Turen på mange tusinde kilometer sluttede i hænderne på Callum Airlie (17 år), Jordan Duckitt (18), Desireé Henry (16), Katie Kirk (18), Cameron MacRitchie (19), Aidan Reynolds (18), Adelle Tracey (19), der sammen bragte ilden til endemålet: Kæmpefaklen på Olympic Stadium.

Det var kulminationen på en storslået sidste del af åbningsceremonien med bragende fyrværkeri, en himmel oplyst af farveblomster og det olympiske fællesskab tydeligt udstillet ved de frivillige, der stod skulder om skulder med armene om hinanden. Eller hinanden i hænderne.

Klokken 01:25:
De olympiske lege anno 2012 i London, det 30. OL i moderne historie, er nu offielt erklæret åbent. Traditionen tro fik værtsnationens statsoverhoved, i dette tilfælde Dronning Elisabeth, æren.

Inden da havde formanden for arrangørerne i London, lord Sebastian Coe, holdt en tale, som høstede store klapsalver. Særligt da han takkede sine britiske landsmænd for at gøre det muligt at kunne afholde legene.

Også IOC-præsident Jacques Rogge holdt en tale, hvor særlig to emner vakte jubel på Olympic Stadium: Da han erklærede, at der efter disse lege har deltaget kvinder for samtlige 205 OL-lande. Og da han sagde, at det ikke er medaljerne, der gør en ægte olympianer.

Læs ogsåRomney trækker i land efter OL-fadæse

»Karakter tæller langt mere end medaljer«, erklærede den belgiske IOC-præsident.

Da legene var åbnet, blev det olympiske flag båret ind af store personligheder som FN-generalsekretær Ban Ki-Moon, den etiopiske løbelegende Haile Gebrselassie og den historiske bokser Muhammad Ali. Og den olympiske ed blev læst op af en atlet, en dommer og en træner - på vegne af alle atleter, dommere og trænere ved OL med ønsket om et fair stævne.

Kort efter ankom den olympiske flamme til stadion.

Klokken 00.55:
Efter cirka halvanden time med trommerytmer, blitzlys og massiv vinken ankommer de atleter, som størstedelen af tilskuerne på Olympic Stadium har ventet på: De britiske OL-deltagere. Jublen er øredøvende. Pift, klapsalver, skrig. De går stadionet rundt til tonerne fra David Bowies storhit 'Heroes', mens hvid konfetti danser ned over dem.

Forreste går banecykelrytteren Chris Hoy. Eller sir Christopher Andrew Hoy, som hans fulde navn med titel er. Den 36-årige brite bærer fanen, fordi han med fem olympiske medaljer og langt mere VM-metal er en levende legende - og så oven i købet i den klassiske britiske disciplin banecykling.

Som værtsnation er Storbritannien automatisk kvalificeret til samtlige 26 OL-discipliner, og briterne stiller op i dem alle. Alt i alt har nationen 541 udøvere med til legene og har som officelt mål at score 48 medaljer. Det er 40 flere end Danmark, der dog kun stiller med 113 atleter.

Inden det britiske sejrstogt hos hjemmepublikummet, skred tidsplanen så meget, at arrangørerne var nødt til at skynde på de sidste hold, der indtog Olympic Stadium. Staklerne fra Zimbabwe måtte nærmest gå kapgang langs tribunerne - eller i hvert fald gå noget hurtigere end de første hold.

Læs ogsåLad faklen brænde

Den langtrukne indmarch er i øvrigt også en af grundene til, at cirka halvdelen af det danske hold ikke deltager i åbningsceremonien - der er simpelthen risiko for at blive kold og få stive lemmer, hvilket er ganske uhensigtsmæssigt, hvis de skal konkurrere lørdag. Ligesom deltagerne i startfesten kommer meget sent hjem til den olympiske by.

Næste punkt på dagsordenen er alle OL-ritualerne: Navnlig at få tændt den olympiske ild.

Klokken 23.50:
Kajakroeren Kim Wraae fører det danske hold af atleter ind på Olympic Stadium i London som det 55. land. Han vandt sølv ved det seneste OL i Beijing, og det gælder helt generelt, at den danske fanebærer tidligere har vundet en olympisk medalje, så han eller hun kan inspirere de andre idrætsudøvere.

Langt fra alle på Danmarks 113 mand store OL-hold er med på rundturen foran de titusinder af tilskuere - omkring halvdelen deltager ikke i åbningsceremonien, fordi de enten skal i konkurrence i morgen eller endnu ikke er kommet til London.

Danskerne er akkompagneret af akustiske bliktrommer og et konstant lydtæppe af blid popmusik. Lige efter Kim Wraae går de kvindelige danskere iklædt mørkeblå nederdele og røde bluser, mens mændene har sandfarvede bukser og grå jakker på. Alle vinker de, smiler og ligner i det hele taget en flok atleter, der nyder øjeblikket. Flere af dem stirrer betaget ud på tilskuerrækkerne med vidtåben mund.

Læs ogsåDanskerne tror ikke på OL-succes: Vi får maks seks medaljer

Der er da også noget storslået over hyldesten af hvert eneste af de 205 OL-lande, det er et højtideligt øjeblik, som landene gør mer eller mindre ud af. Blandt de mere interessante indslag var Burundi, der dukkede op med træspyd og klædt som traditionalle afrikanske krigere. Klapsalverne varierer også fra land til land - store nationer som Brasilien, Australien og Canada har modtaget stor hyldest, mens hverken Bhutan eller Amerikansk Samoa oplevede det helt store jubelbrøl. Danmark ligger et sted midt imellem.

Efter at have gået en hel runde på stadionet træder fanebæreren op på en lille bakke i den ene ende af stadion og planter flaget i græsset. Bagefter hår han eller hun tilbage til holdet, indtager midten af arenaen og hylder resten af nationerne.

Generelt tager atleterne lige så mange billeder af tilskuerne, som publikum blitzer af de olympiske hovedpersoner - med mobiltelefoner, digitalkameraer og større apparater. Sidst ind vil Storbritannien komme, da der også er tradition for, at værtslandet slutter af.

Klokken 23.25:
Som den første atlet træder taekwondo-kæmperen Alexandros Nikolaidis ind på Olympic Stadium som fanebærer for det græske OL-hold. Det er en tradition, at Grækenland kommer først for at hylde, hvor legene oprindelig opstod. Resten af landene kommer i alfabetisk rækkefølge - efter deres engelske navn.

Inden atleternes indtog så tilskuerne en filmsekvens med den olympiske flamme i en lynhurtig speedbåd - styret af fodboldstjernen David Beckham. Og folk jublede, som var han dronningen af Storbritannien. Eller kongen. Han har også spillet en vigtig rolle i forhold til at få OL til London.

Efter Beckham-jublen fremførte sangerinden Emeli Sandé den rolige vise Abide With Me. Det var Mahatma Gandhis yndlingssang, den er blevet sunget af tusinder tilskere til hver eneste finale i den engelske fodboldturnering FA Cuppen siden 1927, og så var det angiveligt den melodi, orkestret på Titanic spillede, mens skibet sank.

Klokken 23.15:
De 80.000 tilskuere på Olympic Stadium har netop været vidne til en kæmpe dansefest - ligesom de millioner af tv-seere givetvis har. En medley i stilen 'alt godt fra Storbritannien' har netop vugget sæderækkerne med tung bas, fået folk til at synge med og klappe i takt.

Til musik fra Rolling Stones, The Beatles, Sex Pistols, Muse, Blur, Eurythmics, David Bowie og mange flere dansede hundrerer af mennesker i selvlysende neondragter - og til liverap fra briten Dizzee Rascal.

Seancen sluttede med, at en halvskaldet mand sad og tastede på en computer: Sir Tim Berners-Lee, opfinderen af internettet. Imens drev en tekst over tribunerne som en streamer: This is for everyone.

Klokken 22.50:
Hvad gør man ikke for at tilfredsstille omkring en milliard tv-seere - over Olympic Stadium svæver ind imellem et par kameramænd for at tage de bedst mulige billeder. Og der er nok at forevige. Der er så meget, at hårene konstant rejser sig, publikum jubler, og der løber små gys gennem kroppen. Næsten konstant.

Først viste en filmsekvens James Bond og Dronning Elisabeth hoppe ind i en helikopter sammen, og kort tid efter summede selv samme luftfartøj over arenaen. Ud hoppede to mennesker med faldskærm, og kort efter blev dronningen budt velkommen på stadion sammen med IOC-præsident Jacques Rogge. Men okay, det var næppe den aldrende dame og James Bond-skuespilleren, Daniel Craig, der dalede ned fra himlen, det var vel nok et par stuntmænd.

Siden satte Mike Oldfield musik til en smuk sekvens af dansende sygeplejersker i uniformer fra tiden omkring 2. verdenskrig, mens børn hoppede rundt i hundredvis af transportable senge. Siden læste Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling op fra en bog, mens en kæmpeudgave af skurken Voldemort dukkede op som et enormt dukkespil midt i det hele. Lige indtil en flok Mary Poppins-agtige kvinder svævede ned fra himlen og fordrev det onde.

London Symphony Orchestre dirigeret af Sir Simon Rattle lagde derefter storslået musik til entreen fra endnu en verdenskendt brite: Rowan Atkinson - også kendt som Mr. Bean.

Klokken 22.25:
Industrialiseringen tager over. Op af de før så frodige bakker skyder seks tårnhøje skorstene med røg ud af toppen.

I løbet af ingen tid er de græsklædte marker båret ud til siderne og centrum af arenaen er omdannet til et fabrikslandskab, mens hundredvis af mennesker klædt i klassisk arbejdertøj slår rytmisk på bliktrommer. Når de samtidig hamrer på trommerne, er det lige, så det runger på stadionet. Og rusker i kroppen .

Scenen er omdannet til en helt ny udstråling, en helt ny tidsalder. Og med hamre, sved på panden og tunge slag smeder fabriksarbejderne i gnisters skær fem ringe, der løfter sig fra jorden, svæver op i luften og samler sig til hele begivenhedens kernesymbol: De fem olympiske ringe.

Klokken 22.08:
Den nykårede Tour de France-vinder, cykelrytteren Bradley Wiggins, kommer ind og slår en enkelt gang på en gigantisk klokke som for at sætte ceremonien endeligt i gang. Et børnekor af blide røster fylder det grønklædte Olympic Stadium. Den gyldne klokke skal hænge i den olympiske park i London-bydelen Stratford de næste 200 år og skal symbolisere frihed og fred - to ærkeolympiske værdier.

Læs ogsåRitualet om at hylde det ædle: Åbningen er OL's højdepunkt

En gammeldags dilligence trukket af to kridhvide heste kører den ene vej rundt på stadion, mens en tilsvarende vogn med to mørke heste traver den anden vej rundt.

Stemningen er svær at beskrive. Det er lige så hårene rejser sig på armene, fordi opsætningen er så storslået, så gennemført, og fordi tilskuerne jubler i esktase ved selv de mindste indslag i OL-åbningsceremonien.

Klokken: 21.50:
Musikken er i gang. Midt i det magiske bondelandskab står sangeren Frank Turner med sin guitar, mens de grønne enge bliver stadig mere befolkede. En stor gruppe mænd i gammeldags gevandter spiller fodbold - et spil, som briterne opfandt tilbage i det 19. århundrede. Ind imellem skærerden høje lyd af en trillefløjte igennem den konstante summen. En kone med en flok gæs foran sig passerer fodboldspillerne.

Samtidig drysser medlemmerne af et ganske stort symfoniorkester ind på stadionet med hvert sit instrument: Violiner, celloer, kontrabasser, trækbasuner, klarinetter. Efterhånden er hele orkesteret på plads - klar til den endelige start på showet omkring klokken 22.00.

Klokken 21.23:
Åbningsceremonien ved OL koster langt mere end en bondegård, men netop en bondegård indtager netop nu centrum af Olympic Stadium. Eller måske snarere et lille hvidt landmandshus med røg ud af skorstenene. Det ligger i et landskab af bløde, frodige bakker, mens en vandmøller konstant drejer, og bløde skyer flyder omkring.

Målet med åbningsceremonien er blandt andet at vise den ærkebritiske landidyl, og det tre timer lange show har kostet på den gode side af 250 millioner kroner. Det er filminstruktøren Danny Boyle, der står bag. Sammen med 10.000 frivillige statister, 70 får, tre sheepdgos, to geder, 12 heste og en snes fjerkræ vil han forsøge at gøre denne aften magisk for de 80.000 tilskuere på Olympic Stadium - og ikke mindst rundt regnet milliard tv-seere verden over.

Det officielle navn på temaet er ’Miraklernes Ø’, som er et begreb lånt fra Shakespeare-skuespillet ’The Tempest’ (’Stormen’). Åbningen skal vise udpluk af Storbritanniens bidrag til verden.

Ceremonien begynder først for alvor klokken 22.00 dansk tid, og i løbet af showet vil stjerner som musikeren Paul McCartney, skuespilleren Daniel Craig og Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling. Alle tre markante britiske personligheder.