Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 31. jul. 2012 KL. 17.25

Teenager anmeldt for mobning af OL-atlet

Storbritanniens politi har anholdt en mand for at have tilsvinet en atlet på Twitter.

Det britiske politi har tirsdag anholdt en 17-årig mand, som de sætter i forbindelse med de ondsindede twitter-beskeder, der er blevet sendt til den britiske OL-atlet Tom Daley.

Tom Daley skuffede mandag sammen med sin makker Pete Waterfield i synkronudspring, hvor de to endte på en fjerdeplads og dermed ikke levede op til de engelske medaljeforventninger.

Senere mandag fik det Twitter-brugeren Rileyy_69 til at skrive:

Faren døde af kræft
»Du svigter din far, det håber jeg, du ved«.

18-årige Tom Daleys far Rob døde af kræft sidste år og ifølge OL-atleten, er det faren, der har inspireret ham til at gøre det godt i sporten.

Læs ogsåDIF: Twitter giver god kontakt med fans

Daley svarede på beskeden ved at skrive:

»Efter at have givet alt, jeg har ... er der idioter, der sender det her til mig«.

Daley er ikke den eneste, der har været udsat for verbale tilsvininger på det sociale medie under de olympiske lege.

Fodboldspiller sendt hjem
Den schweiziske fodboldspiller Michel Morganella blev nemlig mandag sendt hjem fra OL, efter at han udtrykte sin skuffelse over 1-2-nederlaget til Sydkorea i en grov besked på Twitter.

Læs ogsåSchweiz smider fodboldspiller hjem efter racistisk twitterbesked

»Jeg vil slå og brænde alle koreanere - en omgang 'trisos' (fransk slang for mennesker med Downs Syndrom)«, lød det fra spilleren.

Det fik den schweiziske olympiske delegation til at sende ham hjem fra legene.

Læs ogsåAtlet: Glem doping - Twitter ødelægger mere

»Michel Morganella fornærmede og diskriminerede mod det sydkoreanske folk og deres fodboldhold med hans voldsomt stødende kommentarer på Twitter«, lød det fra chefen for landets delegation, Gian Gilli.

Groft mobbet
Imidlertid har flere koreanske internetbrugere nu taget fodboldspilleren i forsvar og forklaret, at Morganella forinden var blevet groft mobbet af flere koreanere på nettet efter mandagens kamp.

Læs også IOC holder atleter i stram Twitter-snor

Efter sigende skulle hans Facebook-side være blevet bombarderet med nedladende kommentarer, der dog senere er blevet slettet.

ritzau