Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 9. aug. 2012 KL. 21.07

Kipketers overmand sætter ny verdensrekord i fantastisk stil

Vild 800 meter-finale blev vundet fra spids, og alle på nær én satte personlige rekorder.

Et sug fulgte de otte løbere hele Olympic Stadium rundt, og da den første var i mål, brød tilskuerne ud i jordskælvende jubel.

Den 23-årige 800 meterløber David Rudisha fra Kenya krydsede målstregen i verdens bedste tid nogensinde: 1 minut og 40,91 sekunder brugte han på at løbe arenaen to gange rundt.

På andenpladsen fulgte Nijel Amos fra Botswana, mens kenyaneren Kitum vandt bronze.

I det hele taget var det utroligt løb, hvor samtlige otte atleter på nær Abubakar Kaki fra Sudan løb deres bedste tid nogensinde - to af dem satte også nationsrekorder. Og tre af tiderne fra finalen brager ind på alle tiders Top-10.

Rudisha er Kipketers overmand
David Rudisha var suveræn fra starten af løbet og lagde sig straks i spidsen - som om han bevidst gik efter at slå den verdensrekord, han selv sad på efter at have taget den fra den kenyanskfødte dansker Wilson Kipketer.

Læs ogsåKipketer håber på taktisk affære: Bubes spurt kan snyde de store

Kipketer satte bedste tid 24. august 1997, da han tilbagelagde distancen på 1 minut og 41,11 sekunder.

Ret præcist 13 år stod det som verdensrekorden, indtil Kenyas David Rudisha var 0,02 sekunder hurtigere i august 2010 - og kort efter forbedrede sig til 1 minut og 41,01 sekunder, 10 hundrededele af et sekund hurtigere end Kipketer.

Dansker skuffede i 800 meterløbet
Nu har Rudisha altså forbedret rekorden med yderligere 10 hundrededele af et sekund med det fantastiske løb på Olympic Stadium i London og er som den første mand i verden kommet under 1 minut og 41 sekunder.

Læs ogsåKipketers overmand tromler videre

I år havde Danmark havde også en atlet med i den olympiske 800-meter, men han var langt, langt fra at nå finalen.

Allerede i første runde røg Andreas Bube ud af OL, da han sluttede som nummer seks i sit heat.