Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 24. jul. 2012 KL. 08.05

OL-badminton indbyder til at tabe med vilje

Med det olympiske badmintonformat kan der opstå situationer, hvor det betaler sig at tabe. Det viste gårsdagens lodtrækning.

Det olympiske badmintonstævne er født med en svaghed.

Sådan lyder det fra det danske hold, efter at der i går blev trukket lod til turneringens gruppespil – og netop gruppespillet er målet for fjersportsledernes kritik.

»Et indbygget problem ved det format er, at man kan spekulere i at tabe«, siger Finn Trærup-Hansen, sportschef i Badminton Danmark.

Særligt de potentielle medaljevindere Mathias Boe og Carsten Mogensen risikerer at havne i en prekær situation, når stævnet i London starter på lørdag. De er i gruppe med kineserne Chai/Guo, russerne Ivanov/Sozonov og sydafrikanerne James/Viljoen, og modstandernes forventede styrke er samme rækkefølge: kineserne stærkest, sydafrikanerne svagest.

Hvis den danske herredouble skulle tabe til parret fra Kina, opstår de gunstige vilkår for et bevidst nederlag. For så kan det pludselig ske, at kineserne før sidste gruppekamp allerede er sikre på at gå videre, men samtidig kan få vippet danskerne ud af turneringen ved at bevidst at tabe i sidste kamp og dermed give et tredje hold, russerne eller sydafrikanerne, mulighed for at komme op på siden af Boe og Mogensen.

Så kan det danske par ryge ud af turneringen ved en eller anden form for pointlighed.

»Det er det perspektiv, der kan ligge i sådan et gruppespil. Vi har oplevet det før til en holdturnering, hvor koreanerne tabte med vilje til England for at sende os ud«, siger Finn Trærup-Hansen.

LÆS OGSÅPeter Gade er havnet i nem OL-pulje

Den danske herredouble kommer dog kun ud i det ubehagelige scenarium, hvis en række ting går op i en højere enhed. For eksempel kan Boe og Mogensen selv forhindre det ved ’bare’ at vinde alle sine gruppekampe, og de har da også slået det kinesiske par i alle fire hidtidige opgør.

Selv om det måske kan virke som et urealistisk forløb, er det altså ikke mere usandsynligt, end at det er sket før. Og det kan også ske ved OL for andre par end Boe og Mogensen, de er bare de umiddelbart mest udsatte. Et andet dilemma ved gruppespillet er, at parrene kan spekulere i at blive nummer 2 i stedet for 1 for at undgå en bestemt modstander. Eksempelvis kan det stærke kinesiske par Cai og Fu undgå sine landsmænd Biao/Guo i kvartfinalen ved at fikse sin egen plads i gruppen – og så i øvrigt formentlig møde Boe og Mogensen i stedet.

Vi skal bare vinde det, vi kan
Derfor er problemet med gruppespil stadig stort nok til, at det internationale badmintonforbund (BWF) bør gøre noget ved det, mener Finn Trærup-Hansen.

Tidligere har Badminton Danmark diskuteret problematikken med BWF og vil gøre det igen. Mest oplagt er det bare at spille vind eller forsvind-kampe fra start til slut – så kan det i hvert fald aldrig betale sig at tabe med vilje. Og danskerne er ikke i tvivl om, at kineserne vil spekulere i at tabe, hvis der opstår en situation, hvor det kan stille dem stærkere i turneringen. For eksempel ved at få Boe og Mogensen, et af de formodet stærkeste par, ud tidligt.

»Det kan de danske givet finde på, hvis de ser det som en fordel før en kamp. For os kan jeg ikke forestille mig, at det er en god idé at tabe bevidst, vi skal bare vinde det, vi kan«, siger landstræner Lars Uhre, der ellers betragter den samlede lodtrækning som »udmærket« – målet er stadig at vinde en badmintonmedalje i London.