Det seneste døgn har været fyldt med modstridende følelser for Joachim Fischer og Christinna Pedersen.

Først tabte de semifinalen ved den olympiske badmintonturnering i Wembley Arena med bare to point og var enormt skuffede, men i dag vandt de så bronzekampen suverænt med 21-12, 21-12 og jublede hele hallen rundt.

LÆS MERE:Godt han ikke kørte i havnen - nu er han bronzevinder

»Jeg fik næsten ikke noget søvn i nat, og da jeg så vågnede var jeg meget træt, min krop havde det forfærdeligt. Men vi lovede hinanden, at vi ville tage os sammen - og det gjorde vi«, siger Joachim Fischer, der oven på rutsjeturen af et døgn glæder sig særlig meget til at fejre medaljen, til at slippe forløsningen løs.

»Det er noget tid siden, vi har drukket andet end vand og sportsvand, så vi skal nok have et par øl, og så bliver vi nok rimelig hurtig stive. Jeg føler mig i hvert fald ret sikker på, at min promille bliver rimelig fornuftig. Vi skal hygge os de næste par dage og nyde det her«, siger Joachim Fischer.

Brølede bitterheden ud ad kroppen
Under kampen mod indoneserne Ahmad og Natsir var den 33-årige danske mand nærmest farlig at se på. Han angreb boldene med forvrænget ansigt, små brøl og enormt engagement.

I det hele taget var attituderne hos Danmarks mixeddouble indædte. Da dysten var færdig, spurtede danskeren ud til publikum, kastede sin trøje op på tilskuerrækkerne, hvor det meste af det danske badmintonhold jublede med - Peter Gade, Jan Ø. Jørgensen, Kamilla Rytter Juhl, alle lod de sig rive med.

LÆS OGSÅ:To bolde fra OL-finalen: Jeg har lyst til at køre i havnen

»Man kan godt sige, at jeg fik noget af den der bitterhed fra i går ud nu. Jeg havde i hvert fald lyst til fuldstændig at smadre bolden, hver gang jeg fik den. Det var sgu lidt svært at spille efter den taktik, vi havde lagt. Altså i går fik også jeg ødelagt de ketsjere, jeg skulle - de ligger bøjet sammen ude i skraldespanden - men der var stadig lidt tilbage, der skulle ud«, siger Joachim Fischer, mens makkeren supplerer:

»Det var svært. Det var under 24 timer siden, at vi havde tabt en kamp med to point. Men hvis vi gik på banen og ærgrede os over ikke at stå på banen i finalen lidt senere på dagen, ville vi helt sikkert tabe. Men den situation tackliede vi eminent«, siger Christinna Pedersen.