Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 5. aug. 2012 KL. 18.25

Danske OL-sølvvindere: En fantastisk rejse

Mathias Boe og Carsten Mogensen er generelt set tilfredse med sølv i deres OL-debut.

Herredouble

Carsten Mogensen
Bor på Frederiksberg. Deltager i OL for første gang.

Læs mere

Mathias Boe
Bor på Frederiksberg. Deltager i OL for første gang.

Læs mere

Seneste nyt

Trods nederlaget i OL-finalen til kineserne Fu Haifeng og Cai Yun er mændenes double i badminton, Mathias Boe og Carsten Mogensen, overordnet set meget tilfredse med udbyttet af deres første olympiske lege.

»Det er helt vildt, at vi nåede finalen. Det er som en fantastisk rejse, et eventyr. Vi er selvfølgelig rigtig rørte og stolte over det«, siger Mathias Boe.

Læs ogsåDanskere krøllede sammen i finalen

»Man skal nok være idrætsudøver for at forstå, hvor mange ting vi har ofret i de seneste 15-16 år. Det er svært at præstere under pres, så når det lykkes, er man rigtig stolt«, siger Mathias Boe.

Kineserne var for stærke
Danskerne, som var seedet til semifinalerne ved OL, erkender, at de firedobbelte verdensmestre Fu Haifeng og Cai Yun var for stærke i finalen.

Kineserne vandt deres første OL-titel med en sejr på 21-16, 21-15.

Læs ogsåFjer-duo: Vi mandeflirter med finaledommer

»Vi troede hele vejen på, at vi kunne vinde, selv om vi kunne mærke, at de spillede rigtig godt. Men vi prøvede«, siger Carsten Mogensen.

To danske medaljer
Målsætningen for de danske badmintonspillere ved OL var at komme hjem med en medalje.

Det endte med at blive to medaljer, eftersom Joachim Fischer og Christinna Pedersen vandt bronze i mixeddouble.

ritzau