Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 3. aug. 2012 KL. 14.12

Gulddrama: Høgh tog lige akkurat første stik mod ærkerivalen

Jonas Høgh-Christensen holdt Ben Ainslie bag sig.

Finnjolle

Jonas Høgh-Christensen
Bor i København. Deltager i OL for tredje gang.

Læs mere

Seneste nyt

Efter en sløj dag på vandet i går, har Jonas Høgh-Christensen fået fart i finnjollen igen.

Danskeren sejlede sig ind på en 5-plads. Og da hans værste rival Ben Ainslie blev noteret for en 6-plads, ligger Jonas Høgh-Christensen stadig foran briten inden dagens anden sejlads og det afgørende medal race på søndag.

31-årige Jonas Høgh-Christensen fik en god start som nummer fire, mens Ainslie lå 11. Danskeren fik sejlet sig op på tredjepladsen på det første lænseben, mens briten lå otter. Senere faldt Ainslie ned på niendepladsen, mens Høgh-Christensen lå på femtepladsen.

På sidste lænseben fik briten for alvor fart i båden og hentede ind på det danske guldhåb. Ved mållinjen var der kun seks sekunder mellem de to rivaler.

Den danske finnjolle-sejler har et forspring på fire point ned til den 35-årige brite, der har tre OL-guldmedaljer, inden dagens sidste sejlads.

Lettere vind
Sejladsen blev afviklet med lettere vind og mindre bølger end den dramatiske sejlads i går, hvor Jonas Høgh-Christensen kæntrede.

Pieter-Jan Potsma fra Holland vandt sejladsen med Vasilij Zbogar fra Slovenien på andenpladsen.

Ben Ainslie har anklaget hollænderen for at have rottet sig sammen med Jonas Høgh-Christensen i forbindelse med en protest under gårsdagens sidste sejlads.

LÆS ARTIKELHøghs rival: De rotter sig sammen mod mig

Jonas Høgh-Christensen har afvist beskyldningerne.