Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 2. aug. 2012 KL. 16.05

Suveræne Serena sender Wozniacki ud med et brag

Caroline Wozniacki fik store stryg i OL-kvartfinalen mod Serena Williams.

Damesingle

Caroline Wozniacki
Bor i Monaco. Deltager i OL for anden gang.

Læs mere

Seneste nyt

Den danske tennisdarling Caroline Wozniacki er færdig ved OL. Helt færdig

Med sin imponerende sejr i går over Daniela Hantuchova nåede hun kortvarigt at få sine fans til at drømme om mirakler, men i dagens kvartfinale tog det blot en time og 20 minutter før luftkastellerne bristede.

Det sørgede modstanderen, den nykårede Wimbledonvinder og storfavorit, Serena Williams fra USA for. Uden problemer knuste, ja fuldstændig udraderede hun Caroline Wozniacki.

6-0, 6-3 lød de ydmygende sejrscifre.

Måtte kæmpe for tre partier
Amerikaneren var bedre i alle spillets facetter. Hun indledte med række velkendte missilserver, og da det blev hendes tur til at tage imod Wozniackis skyts, sendte hun det ubesværet tilbage stenhårde både bag- og forhåndsslag.

På intet tidspunkt formåede Wozniacki at presse verdens nummer fire, der efter kampen i dag fortsat ikke har afgivet et sæt i olympiske turnering.

LÆS OGSÅ Wozniacki ærgrer sig over, hun ikke kan give tilbage

Allernådigst fik hun lov at kæmpe sig til tre partier i andet sæt, som kun kom i hus fordi hun i de små perioder af kampen ramte sit allerhøjeste niveau.

Verdensetteren venter på Williams
Eksempelvis skulle der en yderst elegant stopbold til, for at det ved stilling 1-0 til Serena i andet sæt blev fordel til Wozniacki og ikke breakbold til Williams.

Med dagens sejr kan den amerikanske superstjerne se frem til en semifinale mod verdensetteren Victoria Azarenka fra Hvidrusland, mens Caroline Wozniacki må pakke tennistasken og glemme forhåbningerne om en OL-medaljerne for denne gang.