Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 4. jun. 2012 KL. 14.06

Lokal helt tager femsætsrevanche og er klar til Djokovic

Jo-Wilfried Tsonga vinder i fjerde runde af French Open i fem lange sæt over schweizeren Stanislas Wawrinka.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sidste år måtte Jo-Wilfried Tsonga bøje sig for Stanislas Wawrinka i French Open efter at have vundet de to første sæt.

Denne gang så franskmanden ud til at være på en lignende kurs, men fik rettet op i sidste øjeblik og sendte schweizeren ud af turneringen med 6-4-sejr i femte sæt.

Det var et opgør, der blev spillet over to dage. De to spillere fik nemlig ikke lov at spille kampen færdig søndag, hvor kampen blev afbrudt i femte sæt ved stillingen 4-2 til Tsonga.

Der var simpelthen ikke lys nok til at fortsætte, og derfor måtte kampen udsættes til mandag eftermiddag.

Det var tilsyneladende Wawrinka, der fik mest ud af spilafbrydelsen. Schweizeren lagde i hvert fald ud med at bryde Tsongas serv med det samme og fik dermed hurtigt udlignet til 4-4.

Første kvartfinale til Tsonga
Men den femteseedede hjemmebanefavorit på Roland Garros-anlægget fik med et par flotte dueller tilspillet sig to breakbolde ved stillingen 5-4, og han udnyttede den anden til at kvalificere sig til kvartfinalen for første gang i karrieren.

Da de to spillere mødtes ved sidste års turnering, vandt Wawrinka et fire timer langt opgør med 6-3 i afgørende sæt.

Næste modstander for Tsonga bliver verdens nummer et, serberen Novak Djokovic.

LÆS OGSÅUtilfreds Djokovic om sejr i fem sæt: Jeg var heldig

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau