Annonce
Annonce
Internationalt 24. sep. 2010 KL. 14.58

Seks millioner syge behandlet efter katastrofe i Pakistan

Der forestår et enormt arbejde med at genopbygge hjem og behandle syge efter oversvømmelserne i Pakistan.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

OVERSVØMMELSER

I slutningen af juli blev Pakistan ramt af det værste uvejr i mange årtier.

Oversvømmelserne har kostet tusindvis af liv, mens millioner er blevet hjemløse.


Indtil videre er seks millioner mennesker behandlet for diverse helbredsproblemer som følge af sommerens enorme oversvømmelser i store dele af Pakistan.

Det oplyser verdenssundhedsorganisationen WHO på sin hjemmeside.

Sygdom og sammenbrud
Men indsatsen er langtfra overstået, understreger WHO.

»Et stadigt tiltagende antal smitsomme sygdomme som diarré og malaria, frygt for at børn skal blive fejlernærede, sammenbrud i sundhedstjenesterne samt avlsarbejdet i markerne og en voksende usikkerhed om fødevaresituationen - det er, hvad Pakistans oversvømmelsesofre står over for«, siger dr. Guido Sabatinelli, WHO's repræsentant i Pakistan.

Ifølge WHO er omkring 20 millioner mennesker påvirket af oversvømmelserne, der tog fart sidst i juli. Otte millioner har behov for en egentlig livreddende indsats.

LÆS ARTIKELOfre for oversvømmelse: Hvor er hjælpen?

Den gigantiske hjælpeindsats i Pakistan har blandt andet omfattet vaccination af 445.000 børn mod polio og 428.000 mod mæslinger.

I alt er der sendt næsten 1100 ton medicin til landet - nok til at behandle over 4,5 millioner mennesker.

Den store hjælpeplan
I sidste uge lanceredes en formel oversigt over det mest nødvendige i arbejdet, 'Pakistan floods emergency response plan'.

Det er en indsats, der fordrer store økonomiske midler. Ifølge planen skal der således bruges 200 millioner amerikanske dollars - godt 1,1 milliard kroner - alene til at finansiere 94 sundhedsprojekter, som er styret af WHO og organisationens partnere i Pakistan.

»Målet for WHO og vores sundhedspartnere i Pakistan er at mindske dødsfald og sygdom, som kan forebygges, gennem en række livreddende indgreb for alle mennesker - mænd, kvinder og børn«, siger dr. Eric Laroche, en af WHO's øverste ledere for krisehjælp.

Reddet.  Flere hundrede tusinde småbørn i Pakistan er blevet vaccineret mod polio og mæslinger.

Kan udløse politisk ustabilitet
Et af de største problemer er, at mange af de mindst 10 millioner mennesker, der blev tvunget til at forlade deres hjem under oversvømmelserne, stadig bor i teltlejre rundt omkring i landet.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at problemerne med at genhuse ofrene næsten to måneder efter katastrofen kan have mere end rent humanitære og sundhedsmæssige konsekvenser.

Det har også, skriver bureauet, »potentialet til at udløse ustabilitet i et land, som kæmper mod et stort islamistisk oprør, og som er af afgørende betydning for USA's indsats for at stabilisere Afghanistan«.

LÆS OGSÅ Dansk Røde Kors i Pakistan: »Folk her har ingen jordisk chance for at dyrke noget«

Under en reportagerejse ud til teltlejrene oplever Reuters mennesker, der trygler om at komme tilbage til deres hjem.

Det vil Pakistans regering gerne hjælpe dem med. Den har derfor tilbudt 100.000 pakistanske rupees - cirka 8.300 kroner - som kompensation til hver familie, der har måttet forlade sit hjem og nu vil vende tilbage.

Men indsatsen vil være så krævende for staten, at Pakistan i årevis vil blive økonomisk presset. Kompensationerne vil alene tegne sig for omkring to milliarder dollar - mere end 10 milliarder kroner.

Første udbetalinger er - måske - på vej
Regeringen siger, at den vil indlede de første udbetalinger af kompensationen sidst i september - godt 1600 kroner - for at opmuntre flere familier til at flytte hjem.

Men faktisk har regeringen allerede overskredet en lignende deadline for udbetaling tidligere på måneden.

Mindst 1750 mennesker blev dræbt ved oversvømmelserne, som forvoldte skader for omkring 235 milliarder kroner.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 11.56
Foto: JUST LARS

Søvndal: Skattereform er et skulderklap til lønmodtagere

Regeringen forsvarer, at skattereformen er socialt afbalanceret.

Film
29. maj. KL. 12.38
Falmet. Bruce Willis er langt fra fordums styrke, mener Politikens anmelder. Her ses Willis ved den netop overståede Cannes-festival, hvor han deltog på grund af sin medvirken i filmen 'Moonrise Kingdom'. - Foto: Lars Just

Bruce Willis stiller efterhånden op til hvad som helst

Actionhelten er reduceret til birolleskuespiller. Også i den ringe 'Catch 44'.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste Internationalt

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien

Det sker
Koldt. Distortion-gængerne må feste i regnkluns og sweatere. - Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD (arkiv)
29. maj. KL. 11.57

Distortion-dagene bliver kolde og regnfulde

ibyen anbefaler

restaurant & cafe