Annonce
Internationalt 10. nov. 2010 KL. 12.25

Kina smider bekymret far i fængsel

Alt for offentlig frustration over mælkeskandalen koster to et halvt års fængsel.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Zhao Lianhais søn på fire år var et af de 300.000 kinesiske børn, som blev syge af at drikke mælke, der var tilsat det giftige stof melamin.

Derfor startede faren en internet-baseret gruppe for bekymrede forældre, som forsøgte at få ansvaret for forgiftningen placeret og børnene sikret erstatninger mod fremtidige skader.

Men det passede ikke de kinesiske myndigheder. Efter længere tids chikaner blev han anholdt sidste efterår.

»Vi vil appellere«
I dag blev han i Beijing idømt to et halvt års fængsel for at »opfordre til social uro«.

»Det kan vi ikke acceptere. Vi vil appellere«, sagde hans kone efter dommen til nyhedsbureauet Reuters.

Mælkeskandalen kom frem lige efter De Olympiske Lege i 2008. Flere mejeriselskaber, blandt andet det statsejede Sanlu, solgte mælkepulver, som var iblandet det sundhedsfarlige kemiske stof melamin.

Nyresten hos spædbørn
Stoffet bruges blandt andet til fremstilling af plastik og kunstgødning. Men hvis det blandes i mælk af dårlig kvalitet, giver det mælken et kunstigt højere proteinindhold.

Men ulykkeligvis giver stoffet også problemer med urinvejene, blandt andet i form af nyresten. Vred.  Zhao Lianhai taler til journalister uden for en kinesisk domstol ved en tidligere retssag som følge af mælkeskandalenr

Mælkepulveret blev brugt til spædbørn. 300.000 babyer blev syge, 50.000 af dem blev indlagt, og mindst seks døde.

LÆS OGSÅMælkepulver skaber bryster hos babyer

Straks lovede myndighederne kompensation: 160.000 kr. for et dødt barn, 24.000 kr. for et alvorligt sygt barn, og 1.600 kr. for et mindre sygt barn.

Ønsker garanti for fremtiden
Men mange steder klagede forældre over, at der var problemer med at få deres børns sygdom registreret. Derfor dannede Zhao Lianhai gruppen 'Nyrestens Babyernes Familier'.

Dengang sagde han til Politiken:

»Det handler om at få vores børn undersøgt nu. Men det handler også om at, at vi kan få myndighedernes løfte om, at de vil hjælpe børnene, hvis der opstår følgeskader i fremtiden«.

Gruppen forsøgte at få adgang til de retssager, som fulgte efter mælkeskandalen. Men myndighederne chikanerede forældrene og forhindrede dem i at overvære retsmøder, ligesom de heller ikke kunne få dokumenter fra retten.

Mejeriselskab konkurs
Forældregruppen forsøgte også at anlægge sag mod det statslige mejeriselskab Sanlu, som havde solgt de største mængder af melamin-forgiftet mælkepulver.

I marts sidste år accepterede retten seks sager. Men retsmøderne startede først 27. november og endte med en lang næse. En måned tidligere havde retten erklæret mejerigruppen konkurs.

LÆS OGSÅ To henrettet i Kina efter mælkeskandale

Forældregruppen forsøgte at organisere møder om problemet, men Zhao Lianhai blev tilbageholdt af politiet flere gange, inden han blev anholdt i november sidste år og formelt arresteret i december.

Stadig forgiftet mælk
De kinesiske myndigheder har dømt 21 mennesker i forbindelse med mælkeskandalen, to er blevet henrettet.

Myndighederne lovede også at destruere det forgiftede mælkepulver i 2008. Men flere gange senere er der opdaget forgiftet pulver, alene i år op mod 200 ton i alt.

LÆS OGSÅNy mælkeskandale er afsløret i Kina

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 11.56
Foto: JUST LARS

Søvndal: Skattereform er et skulderklap til lønmodtagere

Regeringen forsvarer, at skattereformen er socialt afbalanceret.

Film
29. maj. KL. 12.38
Falmet. Bruce Willis er langt fra fordums styrke, mener Politikens anmelder. Her ses Willis ved den netop overståede Cannes-festival, hvor han deltog på grund af sin medvirken i filmen 'Moonrise Kingdom'. - Foto: Lars Just

Bruce Willis stiller efterhånden op til hvad som helst

Actionhelten er reduceret til birolleskuespiller. Også i den ringe 'Catch 44'.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien