Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 10. feb. 2011 KL. 16.21

Tysk far dømt for sin søns grusomme massakre

Sønnen udførte massakre mod sydtysk skole med sin fars våben.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For snart to år siden tog 17-årige Tim Kretschmer sin fars Beretta-pistol og ammunition med sig til sin tidligere skole i den lille sydtyske landsby Winnenden.

Han dræbte ni skolekammerater, tre lærere samt tre andre personer, begik selvmord og efterlod et lokalsamfund i chok.

LÆSTidligere elev gik amok på tysk skole

Farens pistol og ammunitionen havde den 17-årige taget fra sine forældres soveværelse, hvor de lå ved siden af sengen - ikke låst inde.

LÆSSkolemassakre blev udført med fars våben

Nu har delstatsretten i Stuttgart fundet faren skyldig i blandt andet uagtsomt manddrab og idømt den 52-årige familiefar en betinget dom på et år og ni måneder som straf, skriver spiegel.de.

Mor til dræbt: Intet kan afbøde drabene
Gisela Mayer mistede sin datter i massakren, og hun er en af personerne bag alliancen 'Aktionsbündnis Winnenden', der blev oprettet i kølvandet på massakren og arbejder på at undgå lignende episoder i fremtiden.

LÆSSorgen er for stor til Winnendens kirke

Hun mener, at ingen straf kan stå mål med forbrydelsen.

»Forestil dig, at du er en person med højdeskræk og sidder i en rutsjebane. Og du kan ikke stige af. Det er sådan en følelse, jeg har haft de seneste to år«, siger hun ifølge bild.de.

Anklageren havde krævet to år
Anklageren havde krævet en dom på to års fængsel, mens forsvareren ville have faren frifundet med den begrundelse, at han havde lidt nok under tabet af sin søn.

Den 52-årige far har ifølge bild.de før beklaget tragedien:

»Jeg føler mig ansvarlig for min søn Tim og de fejl, som jeg har lavet«, sagde han.